Samfundstjenesten i Randers Østre Rotary inviterer til informationsmøde om regeringens oplæg til ny sundhedsreform. Venstres politiske ordfører Britt Bager fremlægger regeringens oplæg og svarer på spørgsmål

 

Vi har et sundhedsvæsen, som på mange punkter fungerer rigtig godt, men som også har en udtalt mangel på nærhed. Alt for mange skal rejse alt for langt for at få en relativt simpel behandling eller for at gå til kontrol.

Blandt politikerne er der bred enighed om, at vi trænger til en reform, som kan øge nærheden til sundhedssystemet, og som kan løfte kvaliteten af behandlingerne. Til gengæld er der stor uenighed om midlerne, og det bliver et af de væsentlige emner ved det kommende valg.

På mødet skal det ikke handle om valg, men om hvordan vi får det bedst mulige sundhedssystem.

Venstres politiske ordfører Britt Bager fremlægger regeringens forslag og forklarer baggrunden for det. Efterfølgende vil der være mulighed for at stille spørgsmål.

Alle er velkomne – først til mølle.

Arrangementet foregår torsdag 25. april klokken 18.00 – ca. 20.00 i Rotaryhuset, Odinsgade 14A, 8900 Randers C.

Tilmelding til Ove Olsen på mail ovevagn@gmail.com eller telefon 2426 0896.

Det koster 150 kr. at deltage, og der serveres sandwich og drikkevarer. Overskuddet går til Randers Østre Rotary Klubs hjælpearbejde.