I denne uge skal planlægningen for et sundhedshus i Helsted til politisk behandling i Randers Kommune.

Det er Udviklingsudvalget, der skal behandle sagen, som herefter ventes sendt i høring i fire uger.

Planlægningen giver mulighed for et projekt med kontor- og serviceerhverv – herunder et sundhedshus, ved Rema 1000 i Helsted.

Der bliver også mulighed for en mindre udvidelse af Rema.

Forvaltningen har indstillet til udvalget at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af planforslagene.