Pårørende til de danske veteraner i Randers får nu et sted, de kan søge råd og støtte, når pårørende gruppen holder opstartsmøde torsdag 9. maj i Business Park Randers

“Det kan være svært at finde nogen at snakke med der forstår hvordan det er at være pårørende til en veteran”, siger Lone Dreholt, hun har været gift med Peter i 28 år. Han har været udsendt syv gange.

Også Irene Kjærgreen er pårørende til en veteran – hendes bedste ven har været udsendt til Afghanistan og kan indimellem godt lukke folk ude. Derfor føler de to kvinder, at de kan stå alene med deres frustrationer og det fik dem til at starte gruppen i samarbejde med Randers kommune og Randers FC og Veteran cafeen Randers.

“Alle pårørende er velkomne – også gerne med børn, dem finder vi også plads til og det er også vigtigt for dem at finde nogen at spejle sig i”, siger Irene Kjærgreen.

Et nyt fællesskab

Lone Dreholt er gift med Peter, der har været udsendt til Cypern, Kosovo, Irak og Afghanistan. Allerede da hun mødte ham og blev gift i 1991, havde han været udsendt én gang – nemlig til Cypern. Så hun vidste, hvad hun gik ind til. Men hun har ikke kunnet forudse, hvad der skulle vente hende.

“Jeg har det egentlig ok med, at han skal af sted. Også selvom jeg ved, at han måske ikke kommer hjem igen. Det der er hårdt er, at man mange gange skal forsvare, at ens mand er soldat og udsendt. Ikke alle bifalder, at vi sender soldater i krig eller som fredsbevarende styrker”, fortæller hun.

Hendes mand er i øjeblikket sygemeldt, for problemerne er begyndt at melde sig – han har gennem årene ikke åbnet sig, før parret kom på PREP kursus hos Forsvaret og lærte at tage vare på deres parforhold.

“Han får hjælp nu, og det har jeg jo sådan set også fået.  Vi har ikke gået til parsamtaler, men lært nogle redskaber gennem psykolog og PREP kurset, som vi bruger i hverdagen og fordi vi taler om Peters efterreaktioner og passer på, at det ikke overtager hele vores hverdag. Men i det daglige kunne jeg godt bruge ligesindede at vende hverdagen med. Især da børnene var små, var det et problem at få vendt tingene, og de kunne hobe sig op. Der er heldigvis kommet mere fokus på at veteranerne kan have et fællesskab, hvor de kan snakke om deres oplevelser, og nu kommer der heldigvis også et fællesskab til de pårørende, som der har manglet”, fortæller Lone.

Der blev for et par år siden oprettet en veterancafé i Frivilligværket i hjertet af Randers, men de pårørende føler sig ikke altid hjemme i den jagon, der tales veteranerne indbyrdes.

“Og så kan man godt føle sig lidt ved siden af, hvis der ikke er andre pårørende til stede”, siger Irene Kjærgreen.

Hendes ven har også været udsendt og hun har manglet redskaber til at håndtere hans reaktioner.

“Du ved ikke, om du skal opsøge ham eller lade ham være når han i perioder trækker sig lidt. Derfor er det dejligt, at der nu kommer en gruppe, hvor vi pårørende kan vende vores frustrationer og tanker om sådanne situationer”, fortæller hun.

 

Hjem igen

Lone Dreholts mand er begyndt at åbne for posen af oplevelser, fra sine mange udsendelser men det er alligevel svært at stå på sidelinjen.

“Jeg kan jo ikke sætte mig ind i det, han har set og oplevet. Det er jo ikke mig, der har været af sted. Der er heller ikke nogen i min omgangskreds, der ved det, så det vil være rart at få nogen at snakke med, som står i samme situation som mig”, siger hun.

Hun fortæller, at PREP kurset samt de redskaber de har fået gennem bla. Psykolog har m.m har gjort parforholdet meget stærkere og mere robust. Så det er ikke fordi, der ikke er tilbud til ægtepar, der slås med frustrationerne omkring en udsending. Der er bare ikke nok fokus på de pårørende, mener de to kvinder. Og det gør de altså nu noget ved.

Rundt omkring i landet findes der andre pårørende grupper, men hvis man bor i Randers, skal man køre langt efter en gruppe. Der bor 600 veteraner i Randers kommune. Og en veteran har mange pårørende – det kan nemlig, udover at være familie, også være venner, naboer og kollegaer.

Det er ikke kun veteranen, der oplever at tilværelsen bliver anderledes, når han skal være væk fra familien i op til et halvt år ad gangen. Det gør i stor grad også familien. De skal have en hverdag til at fungere, og det bliver helt normalt at hustruen – eller manden, tager over.

“Derfor kan det være svært, når de kommer hjem igen – måske kommer de hjem på ferie midt i en udsending, og så skal både hustruen og børnene vænne sig til, at han er hjemme et par uger, for derefter at tage af sted igen. Det er ikke kun svært for mig, men også børnene”, fortæller Lone.

“Så er han der, og så er han der ikke”.

Det er dog blevet nemmere med årene og i dag er deres to døtre voksne.

 

Skåner de nærmeste

Det er helt normalt, at en veteran skåner sine nærmeste for de oplevelser, han eller hun har haft. Men der kommer næsten altid en efterreaktion efter en udsending.

“Hjemme hos os har vi valgt at snakke om det i dag, men sådan har det ikke altid været. Og jeg tror da stadig, der er nogle ting, han ikke fortæller mig, men der kommer lidt ad gangen”, siger Lone Dreholt.

Det kan Irene Kjærgreen nikke genkendende til.

“Når man kommer i Veterancaféen, hører man mange ting, som man ikke er blevet fortalt. Så de skåner helt sikkert deres pårørende. Men det er da godt, at de kan dele det med hinanden i veterancaféen. Og selvom vi pårørende er velkomne der, kan vi jo ikke snakke med”, siger hun.

“Nu er det så vores tur til at få et sådant netværk”.

Det de søger forståelse for, er også de reaktioner, som veteranerne har. De kan pludselig vende og blive enten vrede eller kede af det. Det kan være oplevelser med sårede folk – især børn, der gør indtryk.

“Det kan være skrigene, de har hørt, som de reagerer på, og som de husker. Og vi ved jo alle, at der ikke skal mere end en duft eller en lyd til at man genkalder sig ting i hukommelsen, og så er det, de reagerer. Og hvordan skal vi som pårørende så reagerer på det?”, spørger Irene.

Lones største ønske i dag er, at hun kunne gøre Peter rask – men som med andre veteraner kan det ikke lade sig gøre, hvis ikke de selv åbner sig og modtagelig for hjælp. Men det har Peter lært.

Og det sværeste for en pårørende er, ifølge Irene, hvis veteranen ikke selv er kommet til en erkendelse af, at oplevelserne er sværere at gå med selv.

Og en veteran kan være mange ting – det kan være sygeplejersker, læger hjemmeværnsfolk og politi – alle ser de ting, som vi slet ikke kommer i nærheden af herhjemme – derfor har alle grupper brug for at snakke og pårørende til de grupper har brug for netværk, for at få redskaber til at håndterer eventuelle efterreaktioner.

Et tillidsfuldt fællesskab mellem ligesindede kan imidlertid gøre livet for veteranernes pårørende langt nemmere, og derfor etablerer Veteran caféen Randers, Randers FC og Randers Kommune nu et netværk, hvor de pårørende kan mødes og opleve sig mødt og forstået af ligesindede.

Det er tilladt at være anonym, og der er en uskreven regel om, at man selvfølgelig har tavshedspligt, tilføjer de to kvinder.

——–

Invitation til intromøde

Mød op til intromødet 9.maj klokken 17-19 hos Randers FC, Parkboulevarden 31, 8920
Randers. Der vil være en sandwich, et spændende indlæg om at være pårørende til en veteran, og
der vil blive samlet op på dine og de andre fremmødte pårørendes ønsker til fremtidige aktiviteter.

 

Tilmeld dig intromødet ved at sende en mail til:
Lone Dreholt på lonedreholt@icloud.com
Irene Kjærgreen på 8900irene@gmail.com
Trine Wiese på twi@jobakademi.randersfc.dk.
Dine børn er også meget velkomne. Skriv gerne, hvor mange du tager med, og hvor gamle de er.

 

 

Formålet med Pårørendegruppen i Randers

At skabe gode, fælles oplevelser for veteranernes nærmeste for herigennem at udvikle stærke og støttende fællesskaber.

At give pårørende mulighed for at møde hinanden – uden veteranerne sætter dagsordenen.

At dele viden om glæder og om at tackle eventuelle efterreaktioner hos veteraner.

At skabe netværk med Veteran-pårørendegrupper i andre kommuner.

At skabe endnu mere stolthed og selvbevidsthed hos veteranfamilierne.

 

 

Målgruppen
Alle pårørende til veteraner og tidligere udsendte for Danmark, fortrinsvis bosiddende i Randers Kommune.

Aktiviteter
-Netværksaktiviteter, spændende oplevelser og relevante foredrag.
-En lukket Facebook-gruppe er etableret. Her deles viden og informationer om relevante aktiviteter.
-En styregruppe med to pårørende er etableret. Randers FC har den koordinerende funktion.

PREP står for Prevention and Relationship Enhancement Program, som vi i Danmark lidt frit har oversat til Praktiske Redskaber til et Engageret Parforhold. PREP er et pædagogisk og forskningsbaseret kursus, som er udviklet for at hjælpe par til at kunne tackle problemer på en hensigtsmæssig måde, og til at møde nye problemer mere konstruktivt. På et PREP-kursus fokuseres ikke kun på problemer og konflikthåndtering. Også betydningen af at udvikle de gode sider ved forholdet ved for eksempel at skabe plads til venskab, hygge og humor understreges.