Uopmærksomhed var i går formentlig årsag til et færdselsuheld på Grenåvej i Randers SØ.

En 40-årig mand har forklaret, at han kørte i varevogn ad Grenåvej, da han fik et opkald på sin mobiltelefon. Han kiggede kortvarigt ned på telefonen for at besvare opkaldet, og da han kiggede op igen, var der en anden bil lige foran ham. Han blokerede bremsen men kunne ikke undgå at køre ind i den forankørende bil, der blev ført af en 37-årig mand.

Den 40-årige er blevet sigtet for flere forhold. Blandt andet narkokørsel, fremgår det af politiets døgnrapport.