I år afvikles Stafet for livet den sidste weekend i maj 25. – 26. på Tronholmen

 

Der er tale om Kræftens Bekæmpelses største frivillige aktivitet. Der afholdes en stafet i over 76 byer landet over. Stafet For Livet er en 24-timers begivenhed, der sætter fokus på et døgn i en kræftpatients liv, bakker op om patienter og pårørende og samler penge ind til kræftsagen.

 

Et døgn med fokus på kræft
En stafet strækker sig over 18-24 timer, hvor mennesker berørt af kræft går eller løber for at sætte fokus på sygdommen. Hvert hold skal have mindst én deltager på banen i de timer, stafetten varer. Arrangementet handler dels om at bakke op om dem, der er eller har været syge.

Stafetten – der består af forskellige hold på typisk 10-20 deltagere – holdes i gang af de mange holddeltagere, der som nævnt går eller løber på banen gennem hele stafetten. Jo flere hold, jo stærkere indsats. Det gælder hverken om at komme først eller længst, men om at gøre en aktiv indsats for at bekæmpe kræft.

Stafet For Livet er et samlingspunkt, hvor man fejrer livet og står sammen mod kræften. Her er plads til at mindes dem, man har mistet, og dem der skal støttes i kampen.

I Randers glæder de meget til et døgn med fællesskab, sammenhold, motion, hygge og underholdning.

 

Tænd et lys
Når mørket falder på, tændes der lys til støtte for dem, der kæmper mod kræften eller til minde om dem, der tabte kampen til kræft.

Der kan købes en lyspose på nettet eller på pladsen på dagen. På hver pose kan man skrive et navn eller en hilsen til de personer, man gerne vil støtte eller mindes.

 

Stil et hold eller være med som holddeltager

Du kan selv stille et hold eller være med som holddeltager.

Det koster 100 kr. pr. holddeltager (børn under 18 år 50 kr.) og du kan selv bestemme, hvilket hold, du ønsker at deltage på.

Hvis du ”bare” ønsker at deltage som enkeltperson, har du på Randers-stafetten mulighed for at tilmelde dig ”Det åbne hold”.

På Stafet for Livets hjemmeside (www.stafetforlivet.dk) kan du læse alt om stafetten, herunder hvordan du tilmelder dig – som holddeltager eller enkeltperson. Eller hvordan du opretter dit eget hold.

I skrivende stund er der tilmeldt 29 hold med 262 deltagere.

Kontakt: Ingrid Rasmussen – 22 55 56 93 – ingridrasmus75@gmail.com