Randers FC har det bedste udgangspunkt inden returopgøret i Aarhus på søndag i Europa-playoff.

Det sikrede 2-1 sejren i lørdags over AGF.

Alligevel mener cheftræner Thomas Thomasberg, at det kan tippe begge veje.

– Vi har trods alt en fordel, fordi AGF skal score flere mål end os. Men jeg synes stadig, at det er en fifty-fifty-kamp, vi er i gang med, siger Randers-træneren.

Går Randers FC videre på søndag i Aarhus, skal holdet møde nummer fire fra mesterskabsslutspillet.