Randersbygger ansøger nu om 60 nye byggegrunde til sikring af de næste års byggeudstillinger

 

Under navnet Randersbygger i det naturskønne Dronningborg valfarter hundredvis af interesserede ”nybyggere” uge efter uge til byggeudstillingen Randersbygger i bydelen Dronningborg for at få inspiration til et kommende drømmehus.

Interessen for at komme på byggeudstilling er overvældende, og etableringen af en udstillingsby i Randers har været en kæmpe succes.

Randersbygger åbner igen i efteråret en ny byggeudstilling søndag 29 september – denne gang på Riddersporebakken i Dronningborg.

 

Randersbygger mangler byggegrunde og udvidelsesmuligheder i Dronningborg

Grundet den kæmpestore interesse og et grundsalgsmarked, der boomer, så mangler Randersbygger nye byggegrunde til fortsat at kunne byde tusindvis af interesserede nybyggere indenfor i de flotte udstillingshuse i tiden fremover.

Derfor har de ansøgt om en ny lokalplan nord for Tjærby Dige Allé, som indeholder 60 nye flotte byggegrunde, 21 rækkehuse og 6 kompakthuse.

Jorden til de rækkehuse og kompakthuse er allerede solgt, og der er allerede lavet aftaler om nye udstillingshuse, såfremt planen godkendes.

Flere typehusfirmaer har ønsket at være med, og derfor vil der for de kommende år forventeligt være en udvidelse med typehusfirmaer og flere udstillingshuse. Derfor er det meget presserende at Randers Kommune og politikerne er positivt indstillet på at sikre, at Randers fortsat skal være byggeudstillingsby de næste mange år frem.

 

Randers er attraktiv og i særdeleshed Dronningborg:

Randers ulmer af byggeaktiviteter, og det har huskøbere og typehusfirmaerne også fået øjnene op for. Alene i Dronningborg har der det sidste knap 2½ år været solgt 65 byggegrunde, og tendensen fortsætter. Alene i årets første kvartal er der solgt 19 byggegrunde, så det er yderst påkrævet, at der allerede nu planlægges ny lokalplan, således at den store efterspørgsel kan imødekommes, mener Randersbygger.

”Nybyggerne”, som blev vist på TV2 fra udstykningen i Dronningborg, trak ikke færre end 4.000 besøgende til åbent hus i marts, og udsendelsen blev set af op imod 821.000 seere i ugerne, hvor den rullede over TV skærmen. Alt sammen noget der har sat ekstra fokus på Randers som en fantastisk bosætningskommune og specielt for Dronningborg området.

“Det er aldrig sjovt, når sådanne beslutninger er ude af ens hænder, og man er afhængig af en Kommunes og politikers velvillighed. Udviklingsudvalget har anmodningen om ny lokalplan på dagsordenen 23. maj, og forhåbentlig vil et enigt udvalg tiltræde anmodningen, da vi snakker om vækst og branding, vel at mærke uden at der skal investeres så meget som en eneste offentlig krone.

Som projektudvikler synes jeg jo, valget er ganske let. For vil Randers Kommune fortsat være byggeudstillingsby og tiltrække nye borgere, investorer osv., og så bliver man nødt til at arbejde positivt for anmodningen. Alt kan jo ske, men Randersbygger holder vejret og tænker positivt, for hvorfor skulle Kommunen og politikerne gå imod gratis vækst og branding,” lyder det fra projektudvikler i Randersbygger, Erik Bo Andersen.