Regionshospitalet Randers omstiller nu til bæredygtig drift.

Målet er at gavne miljø og sundhed, og med indsatsen sigter hospitalet efter at blive det første hospital i landet, hvor afdelinger får det såkaldte svanemærke.

Flere afdelinger er i gang med at omstille til en grønnere drift ved bl.a. at skifte produkter ud med miljørigtige produkter og reducere brugen af plastik. Dermed er hospitalet med til at sikre Region Midtjyllands ambition om at drive sundhedsvæsnet så bæredygtigt som muligt.

I første omgang er det målet at Serviceafdelingen opnår Svanemærket.