I går vedtog et enigt sundheds-, idræts- og kulturudvalg at godkende en ny aftale mellem Team Danmark og Randers Kommune.

Med aftalen investerer Randers Kommune 2,8 millioner kroner i eliteidrætten i årerne 2019-2022.

Både BMX- og tennissporten bliver i de kommende år styrket med den nye aftale, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Men derudover bliver 13 andre idrætsgrene prioriteret.

“Med aftalen sikrer vi fundamentet i vores talentudvikling de næste knap fire år, hvor uddannelse, træningsmiljøer og klubudvikling skal gå hånd i hånd, ” siger udvalgsformand Louise Høeg.