Efter vinterophold på værft og en efterfølgende voldsom tur i høj sø er Lillebjørn nu kommet tilbage til sin faste plads ved egen bro i lystbådehavnen. Det 80 år gamle skib er igen klar til passagersejladser
En lang række moderniseringsopgaver er blevet udført på Bønnerup Strands Skibs- og Baadebyggeri: Ny maskine, ny montering af bovpropel og ny dørk samt mange andre basale vedligeholdelsesopgaver, der følger af at sejle med et mere end 80 år gammelt stålskib.
Skibet er nu atter klar til passagersejladser, og Lillebjørn deltog i ELRO Dage i weekenden, hvor den sejlede i fast rutefart mellem Voer, Mellerup og Kanaløen.
Lillebjørns oprindelse kan ikke endeligt afgøres, men fartøjet menes at være bygget i Tyskland i 1930’erne. Lillebjørn kom til Randers i 1948 og virkede som arbejdsfartøj for Randers Havn. Efter 42 års lang og tro tjeneste for Randers Havn stod Lillebjørn overfor skrotning, da en kreds af handlekraftige og initiativrige Randers borgere i 1990 besluttede sig for at bevare Lillebjørn som en aktiv og synlig del af miljøet omkring Randers Havn. De stiftede Foreningen til Lillebjørns Bevarelse og købte skibet af Randers Havn for 42 kroner.
Bjørnebanden
En lang række moderniseringsopgaver er blevet udført på Bønnerup Strands Skibs- og Baadebyggeri: Ny maskine, ny montering af bovpropel og ny dørk og mange andre basale vedligeholdelsesopgaver, der følger af at sejle med et mere end 80 år gammelt stålskib. Formand for Foreningen til Lillebjørns Bevarelse Torben Vestergaard fortæller, at Lillebjørn nu er kommet hjem til Randers til sin faste plads ved egen bro i lystbådehavnen.
Bjørnebanden, der er Lillebjørns trofaste hold af praktiske medhjælpere, har været i fuld gang med at udføre den sidste klargøring, malerarbejder og afsluttende montering, inden Lillebjørn kunne begynde de første passagersejladser, blandt andet til ELRO Dage i weekenden, hvor Lillebjørn sejlede i fast rutefart mellem Voer, Mellerup og Kanaløen.
Torben Vestergaard fortæller, at den store modernisering er forløbet godt og planmæssigt. Udskiftning af maskine i den 80-årige Lillebjørn er et stort og dyrt projekt, der alene lader sig gennemføre med støtte fra ELRO Fonden og støtte fra Sparekassen Kronjylland og Lund-fonden.
“I Foreningen til Lillebjørns Bevarelse er vi derfor ekstra glade for den opbakning, vi har fået til projektet. Det har sikret, at vi kan videreføre Lillebjørn som et stykke sejlende kulturhistorie på Randers Havn og Randers Fjord til gavn for byen og oplandets borgere,” siger Torben Vestergaard.
Lillebjørns historie
På Foreningen til Lillebjørns Bevarelses hjemmeside kan man læse om Lillebjørns historie:
Randers Kommune købte Lillebjørn 4. august 1948. Fartøjet menes at være bygget i Tyskland i 1930’erne, men dette er ikke endelig bekræftet og dokumenteret.
Så vidt det vides, blev skibet benyttet af de tyske besættelsestropper i Sønderborg under 2. verdenskrig fra 1940 til 1945. Ved tyskernes kapitulation i 1945 blev skibet efterladt i Sønderborg, hvorefter skibet i 1948 kom til Randers under navnet Lillebjørn – som “lillebror” til havnens store slæbebåd og isbryder S/S Bjørn – i daglig tale Store Bjørn..
Med købet af Lillebjørn fik Randers Havn en arbejdsbåd til fjordarbejderne, og samtidig et fartøj der var tilstrækkelig stor til forhaling og svajning af skibe af en vis størrelse.
Helt frem til 1990 virkede Lillebjørn for Randers Havn som arbejdsfartøj, når havnens medarbejdere skulle udføre forskellige opgaver på og omkring havneområdet og på Randers Fjord, f.eks. tilsyn med kajanlæg, udlægning af faskiner og brinksikring, udlægning af bøjer, reparationer mv.
Indtil der i 1973 blev etableret lysfyr på Randers Fjord på strækningen mellem Randers og Uggelhuse, blev Lillebjørn desuden benyttet som lysbåd, der sejlede foran mindre skibe og fartøjer med begrænset manøvreevne på vej til eller fra Randers Havn med gods og varer, og ledte disse fartøjer sikkert gennem det smalle løb.
Efter 42 års lang og tro tjeneste for Randers Havn stod Lillebjørn overfor skrotning, da en kreds af handlekraftige og initiativrige Randers borgere i 1990 besluttede sig for at bevare Lillebjørn som en aktiv og synlig del af miljøet omkring Randers Havn. Det blev starten på Foreningen til Lillebjørns Bevarelse.
Efter tre års hårdt og gennemgribende restaureringsarbejde kunne Lillebjørn søsættes 9. august 1994 og har siden da hvert år i perioden fra maj til september på sin egen unikke måde medvirket til markedsføring af Randers By, Randers Havn og ikke mindst den smukke natur omkring Randers Fjord.
Lillebjørn i høj søgang
Da Lillebjørn skulle afhentes på Bønnerup Værft i begyndelsen af maj, blev det en hjemtur i høj sø.
Matros Jacob Norholt beretter:
” Besætningen havde fulgt vejrudsigten intenst i dagene op til afsejlingen– den tegnede ikke godt og den ændrede sig ikke en tøddel. Lillebjørn er bygget til sejlads på floder og i havne, og her skulle vi sejle på åbent hav.
Skibet stod ud af Bønnerup havn og direkte ind i grimt vejr med bølger på mellem 1,5 – 2,0 meter. Vind og sø var lige i snuden. Lillebjørn skulle absolut stikke sin snude ned i de største bølger og hente halvdelen med op og sende dem ind over fordæk, styrehus og cockpit og ind over besætning, der trykkede sig i læ.
Skibsfører Michael Vejlstrup sænkede farten til 2-3 knob, før de største bølger ramte snuden – for så at skrue farten op igen til 6-7 knob, når der kom huller i bølgerækken.
Vindstyrken var kuling blandet med slud og hagl, men skibet opførte sig, som var det dagligdag at sejle på åbent hav. Besætning og skib længtes efter at få øje på anduvningsbåken, som markerer den lange indsejlings-rende til Randers fjord. Endelig efter tre timers sejlads dukkede den op, og vi gik ind i smult vande uden ”buler” på vandet.
Den hårde tur havde dog sin pris. Saltvand ind over skib, ind i kahyt og ned på relæer til bovpropel satte bovpropellen ud af funktion. Det betød en reparation og en ekstra regning fra værftet til foreningen. Sådan kan det gå, når skibet skulle sejles hjem på lige den dato.”
|
