I fredags efterlyste Østjyllands Politi fire mænd, der mistænkes for at stå bag et røveri på Jens Otto Krags plads i Randers lørdag den 4. maj.

Nu oplyser politiet, at de fire er blevet identificeret via overvågningsbilleder, og efterlysningen er derfor slettet.

En lang række borgere har meldt sig med tip i sagen, og Østjyllands Politi har været i kontakt med mændene, der nu skal afhøres.

Ved røveriet blev en 17-årig ung mand overfaldet.

Gerningsmændene stak af med den 17-åriges jakke.