Ifølge legenden fejrer Dannebrog 800 år 15. juni i år. Det fejres rundt om i landet – også i Randers, hvor FDF Museet udstiller deres store samling af FDF-faner
Stort set alle kendte stats- og nationsflag har ændret sig gennem tiderne og afspejler derved de pågældende landes historiske og politiske udvikling. Dannebrog har ikke ændret sig i 700-800 år og er derfor det ældste nationalflag i verden. Det schweiziske flag anvendtes første gang i 1339, men er først blevet nationalflag i 1800-tallet. Det østrigske flag ses en gang imellem anført som et flag på alder med Dannebrog. Det nuværende østrigske flag nævnes fra 1230, men det var ikke i brug som nationalflag 1700-1945. Der findes derfor intet flag i verden, der som Dannebrog uden ændringer har været anvendt som nationalflag i over 700 år. Det fortæller Danmarks-Samfundet i deres bog “Dannebrog 800”, som er udgivet i anledning af jubilæumsåret.
Legenden om Dannebrog
I Danmarks-Samfundets bog kan man også læse om Dannebrogs fremkomst. Legenden, om hvordan danskerne fik deres flag, er meget smuk men oplagt problematisk og savner autensitet og kildebelæg. Alligevel er den så fast forankret i dansk kultur og selvforståelse, at det til enhver tid vil være naturligt at vælge 1219 som udgangspunkt for en fejring af vort flag. Skriftlige vidnesbyrd om flagets eksistens finder vi i dag først i materiale efter 1350.
Vi ved , at Valdemar 2. Sejr var på korstog i de første årtier af 1200-tallet til Livland, det vi i dag betegner som Estland, for at omvende de hedenske livlændere i dette område. Ærkebispen Anders Sunesen fra Lund deltog med kongen i dette togt. Han var af paven blevet udset til at være primus motor i korstogene mod de baltiske områder. De danske tropper blev hurtigt hårdt trængt, hedder det i historikeren Christiern Pedersens notater, og kongen afgav nu det løfte, at han ville forbedre sig over for sine undersåtter, hvis han sejrede over livlænderne. Der fandt derefter et slag sted på Vitus´ og Modestus´ dag (15. juni). Ærkebispen placerede sig sammen med andre gejstlige på et højdedrag, hvorfra de kunne se begge hære. Ærkebispen bad nu med oprakte arme om dansk sejr. Når ærkebispen ikke var i stand til at række hænderne op mod himmelen men måtte lade dem falde på grund af træthed, blev de danske slået tilbage. Andre af de tilstedeværende gejstlige understøttede nu Anders Sunesens arme, og således sejrede danskerne.
Faldt ned fra himlen
Et andet sted skriver franciskanermunken Peder Olesen, at “De rettroende danske på denne Valdemar 2. tid i det Herrens år 1208 kæmpede i Livland på det sted, som kaldes Fellin, mod de vantro livlændere og allerede næsten overvundne (danskere) fromt anråbte om guddommelig hjælp, modtog de straks som belønning et banner, der faldt ned fra himlen, og som var mærket med et hvidt kors, påtrykt en ulddug, og de hørte en røst fra himlen, at når dette blev løftet højt til vejrs, ville de straks knuse deres modstandere og vinde fuldstændig sejr, og således skete det. Det var Dannebrog”.
FDF Museets fejrer Dannebrogs 800-års fødselsdag
FDF Museet i Randers udstiller i anledning af jubilæumsåret deres store samling af FDF-faner.
FDF Museet havde på Valdemarsdag 15. juni håbet på et fælles Randers arrangement, hvor foreninger i området, idræt, gymnastik, spejdere, FDF osv. i fællesskab kunne lufte fanerne rundt i Randers gader som en hyldest til flaget, men da det ikke lykkedes, har museet valgt at vise sine faner frem. Udstillingen kan ses sommeren over.
Man kan læse mere om udstillingen på facebooksiden ”FDF Museet i Randers”
FDF-fanens historie
FDF i Danmark blev stiftet på Frederiksberg 27. oktober 1902 af arkitekt Holger Tornøe.
På årsdagen 27. oktober 1903 fejredes forbundets første fødselsdag med indvielsen af FDFs første fane.
Fanen kom i 1907 til at bære ”Sveabåndet”, et silkebånd med mindepåskrift, som FDF fik efter besøget hos Krafftska skolan i Sverige i 1907.
I 1910 fik FDF sin første Landsforbundsfane – den var speciel, da den havde Rigsvåben i midten af korset.
I 1951 fik FDFs søkredse lov til at flage med splitflag med anker og FDF-skjold i øverste røde felt.
I Randers startede den første FDF-kreds, Randers 1. kreds, i 1907, og det menes at være dennes første fane, som museet har med på udstillingen ud over flere andre kredsfaner, hvoraf flere stammer fra nu nedlagte kredse blandt andet Hald FDF, som i 2016 måtte nedlægge kredsen efter 48 år og ligeledes nedlagte Støvring Mellerup FPF.
Støvring Mellerup FPF ved museet ikke ret meget om, andet end at den var aktiv i 1960´erne, så skulle nogen ligge inde med oplysninger, hører museet gerne fra dem.
Der er altid gratis adgang på museet.
