Randers og Mariagerfjord kommuner er med i gruppen af 19 kommuner, som nu lægger sidste hånd på et søgsmål mod staten.

Stævningen bliver indleveret om få dage, oplyser advokat Anker Laden-Andersen.

Han repræsenterer Randers, Mariagerfjord og de øvrige 17 kommuner. De mener at fejl i det såkaldte udligningssystem, har kostet kommunerne 737 millioner kroner.

Randers har opgjort sit tab til 61,3 millioner. Mariagerfjord mener at have tabt 17,3 millioner.

To sager skal køre som prøvesager. Advokaten vurderer, at de tidligst kommer i retten i 2020.