Selvom han er på vej videre til belgisk fodbold, så er Jonas Bager stadig Randers FC-spiller.

Derfor glæder det klubben, at han er kommet med i den endelige U21-trup, der den kommende tid skal spille EM i Italien.

Bager kommer med i truppen, da Sampdorias Joachim Andersen er blevet skadet og derfor ikke kan deltage.

Det danske U21-landshold spiller den første kamp på mandag mod de forsvarende mestre fra Tyskland.