Det er ikke lykkedes at finde en løsning for Langå Sognehus ad frivillighedens vej.

Det konkluderer forvaltningen i Randers Kommune.

Langå menighedsråd ønsker at opføre et helt nyt sognehus og har fremsendt ansøgning om at rive det eksisterende sognehus ned.

Men hos kommunen er det besluttet, at sognehuset skal bevares med eventuel tilføjelse af en sammenbygning.

Menighedsrådet har derfor fået udarbejdet et revideret forslag, men rådet synes ikke, at det reviderede projekt opfylder deres eller lokalområdets ønsker.

Nu skal sagen igen til politisk behandling i Miljø- og teknikudvalget.

Det sker i næste uge.