De mange tusinde ansatte i Region Midtjylland og i landets øvrige regioner kan ånde lettet op.

Regionerne bevares som ventet med den nye S-regering med Mette Frederiksen som statsminister.

Det fremgår af den politiske aftale, der er indgået.

Her står der, at en ny regering vil invitere til forhandlinger om en sundhedsaftale.

Blandt andet med henblik på, at regionerne videreføres, så der sikres et fortsat decentralt sundhedsvæsen med afgørende regional indflydelse og medbestemmelse.