1. juli begynder energiselskabet Verdo i Randers tilbagebetaling af de beløb, der tidligere er opkrævet for meget hos kunderne.

Det har Verdos repræsentantskab besluttet på et ekstraordinært møde.

Repræsentantskabet valgte at følge bestyrelsens anbefaling, som også er anbefalet og godkendt af Forsyningstilsynet.

Det betyder, at tilbagebetalingen sker som en reduktion af taksterne de næste tre år.

– Vi er tilfredse med repræsentantskabets beslutning, siger bestyrelsesformand i Verdo, Torben Høeg Bonde.