For to årtier siden opstod sommerteaterskolen Kalima på opfordring fra en forælder – i dag 20 år senere trives skolen i bedste velgående – med ventelister hvert år
Kalima – kommer af de tre navne Karin, Lisbeth og Marie. Det var de tre kvinder, der de første ti år sørgede for at børn og unge i Randers – og nu også store dele af landet kunne boltre sig med teater i deres sommerferie.
“Det var en forældre til to piger, der henvendt sig til mig for 23 år siden og spurgte, om det kunne være rigtigt hendes døtre skulle helt til København for at komme på teatercamp i sin sommerferie. Jeg luftede idéen nogle gange for et par andre, som jeg mødte til Vestenvindens jubilæum (tidl. Egnsteater red.), som jeg vidste jeg kunne holde ud til at bruge min ferie sammen med og vupti tre år efter havde vi en teatercamp her i Randers”, fortæller Lisbeth Nielsen, der er leder af campen, men også teaterskolen Kastali´a, som strækker sig over en helt vintersæson og holder til i Underværket.
Kalima holder til i Fritidscentret – det samme sted., som de har været i alle 20 år – og lige nu venter et “barnebarn” af en af de første elever, på at blive gammel nok til selv at komme på sommercamp – nøjagtig som sin mor.
Gennem årene har der altid været ventelister på at komme en uge ind i teatrets verden. Og eleverne sidder klar hvert år 31. januar kl. 24.00, hvor der åbnes for tilmeldinger
Deltager
Ideen med at lave to uger – en for børn og en for unge – holdt – men man tog hjem efter endt teaterdag og kom igen næste morgen. I dag overnatter børnene og de unge og får derfor en hel ferieuge i en helt anden verden.
“Vi starter hver dag med at samle mobiltelefonerne ind, så de kan koncentrere sig om at lave teater – det handler om at være sammen og være social ud fra de forudsætninger hver især har”, fortæller Lisbeth.
For det handler om at alle får den plads, de har brug for – men det forventes også at man deltager og er social.
“Men det har vi aldrig problemer med. Hvis der kommer en, der er lidt stille, så går der ikke mere end en dag, så er vedkommende med ligesom de andre”, siger Lisbeth.
Der er 33 elever på hver af de to uger – i år er det uge 27 og 28.
“I år er der igen venteliste i en første uge, men vi har formået ved afbud og andet at få alle 33 med i den anden uge, hvor det er de unge, der er på banen. Det er jeg utrolig glad for, for det er ikke sjovt at vi må sige nej til nogen”.
Laver det hele
I starten for 20 år siden – det var før internettet – lavede eleverne plakaterne i hånden og klippede og klistrede – i dag bliver det hele sendt til grafikeren omline, så der er en proces, der er blevet nemmere. Men kostumer, rekvisitter og scenografi bliver stadig lavet i hånden af de unge – men i modsætning til starten, hvor man måtte tage en trailer i brug, når der skulle spilles teater i gader og stræder, ja så bruger Kalima i dag ikke mere, end hvad der kan bæres i hænderne.
“Vi slæbte rundt med bil og trailer – det var helt skørt”, griner Lisbeth.
Men det er ikke det eneste, de laver selv – også replikker og det færdige stykke laves på en uge.
“Da vi startede kunne vi godt se, at vi ikke kunne nå at lære replikker udenad, så vi opfandt et volapyk-sprog. Det er holdt ved – det samme er de karakteristiske Kalima-frisurer, der også opstod af tidsnød – de er faktisk blevet så populære at en frisørskole i København søger inspiration på vores hjemmeside”, siger Lisbeth og griner.
Kalima-ånd
De to uger er som at komme ind i en helt anden verden, fortæller Lisbeth Nielsen.
“Du rykker simpelthen ud af den virkelige verden og befinder dig udenfor alt i de to uger, hvor jeg er på med de to teatercamps. Jeg ved slet ikke, hvad der foregår rundt om i verden, og når de to uger så er gået, finder jeg ud af at der har været et jordskælv et eller andet sted. Vi lukker alt ude – og det gør eleverne også. Der er en helt speciel Kalima-ånd, og børnene kommer igen år efter år”, fortæller hun.
Derfor er det også med nerverne udenpå tøjet, at eleverne sidder klar ved tasterne 31. januar kl. 24.00, når pladserne bliver frigivet.
Og de unge bliver ved, til de er langt oppe i 20-erne – de er slet ikke klar til at give slip.
“I år har vi en der er blevet 23 år – jeg troede egentlig ikke, at de ville være sammen med de 18-årige, men det vil de gerne. Og både piger og drenge sover sammen – der er ikke noget der”.
Og selvfølgelig kan fodboldcamps også noget – men det er nu helt specielt med teater, mener Lisbeth.
“Her er der ikke nogen konkurrence – det handler ikke om at være bedst. Her handler det om meget andet – og så handler det om at være sammen og få skabt noget i fællesskab”.
Støtter bredt
Kalima fik i starten støtte fra det, der engang hed 5 % -puljen – siden er de blevet flyttet over i en anden pulje og får fast støtte fra kommunen – derud over er der deltagerbetaling og så er der hjælp fra Kirkens Korshær i form af kostumer, som de må hente kvit og frit – siden er Finderiet også kommet til samt ReMida. Hvid Grafisk trykker kvit og frit brochurer og plakater og Hornbæk-bageren leverer daggammelt brød, så de unge kan få noget morgenmad.
Deltager betaling er inklusive det hele – også mad og overnatning – og det koster kun 950 kr for de unge for en uge og 750 kroner for børnene. Derud over går Barnets sag ind og betaler for et par af eleverne, hvis ikke der er økonomi i familien.
