Østjyllands Politi fremstiller i dag en 27-årig mand fra Ebeltoft i grundlovsforhør i Retten i Randers.
Han sigtes for vold begået i weekenden mod en 19-årig kvinde, som han var kærester med.
Ifølge sigtelsen slog han blandt andet den 19-årige flere gange i ansigtet med knytnæve i forbindelse med et skænderi.

Den 27-årige er p.t. prøveløsladt efter en tidligere dom for vold.