Et nyt erhvervsfremmesystem herhjemme skal hjælpe iværksættere og virksomheder med drift og udvikling. Men det får nu kritik fra Erhverv Randers.

Organisationen drøfter lige nu med Randers kommune, hvordan man i fællesskab kan hjælpe virksomheder og iværksættere.

Og det lokale erhvervssamarbejde håber, at de sammen med kommunen kan finde mere nytænkende og eksperimenterende veje for udvikling af erhvervslivet.

– Tænk hvis vi i Randers kunne vise vejen med at skabe og udvikle nye virksomheder, der kan gøre en forskel, siger direktør hos Erhverv Randers, Jens Kristensen.