VIA i Randers har optaget flere studerende end nogensinde før.
Det fortæller uddannelsesinstitutionen i en pressemeddelelse.

Flere studiepladser på sygeplejerske- og pædagoguddannelsen i Randers betyder, at VIA i år har optaget i alt 264 studerende, hvilket er rekord.
Men der er stadig få ledige studiepladser på pædagoguddannelsen. Dertil kommer sandsynligvis et nyt hold lærerstuderende, som skal læse på uddannelsesstationen i Randers.
VIA Pædagoguddannelsen i Grenå melder til gengæld fuldt hus.