Mandag og tirsdag aften 29. og 30. juli vil der lige omkring kl. 22 være trafikale udfordringer omkring Havnegade og Randersbro, når særtransporter på godt 90 tons skal transporteres fra Randers Havn via Århusvej og Hadstenvej til Leca Danmark

 

Mandag transporteres det tungeste af de to skortensfiltre, som skal opsættes på Leca-værket – en 92 tons tunge transport. Om tirsdagen er det det lille filter på 90 tons.

Vognmanden har meldt ud, at han kører, så snart han har mulighed for det, da han gerne vil kører i dagslys. Transporttilladelsen starter kl. 22.00 begge aftener fra Randers Havn og slutter kl. 05.00 ved Leca Danmark.

Dimensioner på de to køretøjer er: bredde 7,45 meter, højde: 9,06 meter og længde 36,5 meter.

Den maksimalt godkendte hastighed er 60 km/t. Over Randersbro, hvor transporten på grund af bredden skal køre imod færdselsretningen, må max køres 10 km/t.

Følgevogne vil under hele transporten kort spærre af, så der ikke opstår uhensigtsmæssig færdsel omkring transporten.

Transporten og ruten er godkendt at Østjyllands Politi, Randers Kommune samt Favrskov Kommune.