Trods undertal i de sidste 20 minutter lykkedes det alligevel Randers FC at hente 2-2 på udebane mod Hobro søndag i et medrivende lokalopgør i Superligaen.

Saba Lobjanidze blev den store Randers-helt med to scoringer, mens offensivprofilerne Emmanuel Sabbi og Pål Kirkevold kom på tavlen for Hobro.

Simon Piesinger blev udvist for Randers.

Med det uafgjorte resultat er begge mandskaber stadig uden sejr i den nye superligasæson. Næste kamp for Randers FC er på søndag på hjemmebane mod FC Nordsjælland.