Omkring 900 personer sluttede sig til køen af bruttoledige i juni, viser Danmarks Statistiks opgørelse for måneden.

Dermed har ledighedsprocenten også taget et nøk op til 3,8 procent.

I Randers Kommune følger ledigheden tallet på landsplan med nøjagtigt 3,8 procent.

Favrskov har stadig en af landets laveste ledighedsprocenter med kun 2,5.

Norddjurs ligger i den tunge ende med 4,4 procent, i Mariagerfjord er den 4, mens Syddjurs er under landsgennemsnittet med 3,2.