Naturkunstparken Krakamarken blev i 1992 anlagt af Randers Kommune på et 27 hektar stort område ved Brusgård på initiativ af kunstneren Jørn Rønnau

 

Over tre symposier i årene 1992-1995 opførte 29 kunstnere fra ni lande kunstværker i organiske materialer som jord og træ. Materialer som siden forandredes af klimaets påvirkning og til sidst forfaldt.

Krakamarken blev i 1999 lukket som skulpturpark – men gå en tur rundt i den gamle kunstparks blanding af overdrev, vådområder og mindre træbevoksninger, og du vil stadig kunne opleve nogle af skulpturerne og rester efter andre: En snorlige række træer langs en fordybning i jorden ”Sound Passage” 1992 af William Louis Sørensen. Jordvolde i sirlige cirkler “Echoes of the past – Traces of the future. Earth and grass” af irske Mike Buffin, 1992. En fyrrekævle med hjerter brændt i overfladen står på hovedet i en lille fyrrelund. Sten i to rundkredse bag en ring af træer ”Two Craters. Earth, stones, grass and lime trees” af Judy McIntosh Wilson, New Zealand, 1994. De vidner om, at ikke al naturkunst er lige forgængeligt.

Krakamarken er indhegnet, da den bliver afgræsset af kvæg. Publikum har adgang til Krakamarken fra solopgang til solnedgang.

 

Brusgård og Krakamarken
At følge de små skift og de større forandringer i kunsten forårsaget af tiden, lyset, blæsten, regnen og årstidernes skiften gjorde engang Krakamarken til et ganske særligt sted.

I 1978 købte Randers Kommune herregården Brusgård 7 km med omkringliggende jord. Her indrettede man produktionshøjskolen Brusgård i 1980. Der opstod et samarbejde mellem kunstneren Jørn Rønnau, som havde en idé om at skabe en skulpturpark af naturens materialer, og forstanderen på Brusgård, Teddy Hoffbech.

  1. august 1992 blev 27 hektar af Brusgårds jorde så indviet som Krakamarken, Danmarks første naturskulpturpark.

 

Et eksperimentarium
Krakamarken fik ved opstarten en økonomisk håndsrækning fra Statens Kunstfond og Højlunds Kulturfond. Pengene skulle bruges til at få kunstnere til at lave skulpturer af naturens egne materialer. Der blev arrangeret et stort symposium med deltagelse af 16 danske og udenlandske kunstnere i dagene lige op til indvielsen. Kunstværkerne var tænkt som en levende organisme, hvor naturens indvirkning på materialet var med til at forme det enkelte kunstværk.

Krakamarken var et eksperimentarium for kunstnere, der arbejdede med kunst skabt til stedet af naturens råmaterialer. Materialer som jord, sten, træ, vand, ler og sand, og levende organismer som græs, planter og træer, der forholdt sig til naturens kræfter, vinden, regnen, solen og tiden, vækst og forfald.

 

Om navnet
Krakamarken har sit navn fra Kraka, en prinsesse fra den nordiske mytologi. For at få foretræde for vikingekongen Regnar Lodbrog, skulle hun løse den tilsyneladende umulige gåde at møde uden klæder og dog ikke nøgen; hun måtte ikke have spist og dog ikke være fastende, og hun skulle komme uden ledsager og dog ikke alene. Ved at indhylle sig i sit hår og et fiskenet, bide i et løg og have en hund som ledsager løste hun opgaven…

Den 1. januar 1999 besluttede Randers Byråd, at tilskuddet til den kunstneriske aktivitet på Krakamarken skulle ophøre. Der var da ikke kommet nye skulpturer til siden 1995.