Det var tiltrængt for Randers FC, da holdet i går sikrede den første sejr i denne sæson med 3-1 over FC Nordsjælland.

To af målene blev scoret efter hjørnespark, og det er noget, der glæder træner Thomas Thomasberg.

– Dødboldene var skruet godt sammen, så stor ros til Rasmus Bertelsen for at finde de huller, der skulle til for at score, siger Thomasberg om sin assistenttræner.

På fredag skal Randers forsøge at følge op og tage sæsonens anden sejr, når holdet i Odense gæster OB.