Om lidt er det første skoledag efter sommerferien for mange børn. Min yngste starter i 7. klasse – udskolingen. Det er stort for ham, som for så mange andre. Forskellen på ham og andre jævnaldrende er, at han har autisme og har en opmærksomhedsfortyrrelse oveni og så er han ikke så moden som hans jævnaldrene.
Randers kommune har besluttet at spare på special området. I min søns tilfælde, har han her pr 1/8 ikke længere et heldagstilbud, altså skole inklusive specialpædagogisk fritidstilbud (spf). Dette har han ellers haft stor glæde af, på Firkløverskolen siden han startede i skole. Nu skal han ligestilles med børn på almen området og får nu sfo tilbud, som dem der går i sfo til 6.klasse i almen folkeskole. Det er stort set kun børn med særlige behov, der også efter 6 klasse har brug for sfo tilbud, efter endt skoledag. Ligestilling, hvor hører det hjemme ?.Hvordan kan man ligestille et barn med handicap, med et barn uden handicap?.

Der skal spares på pædagoger på specialområdet, så er der heller ikke længere hænder nok, til de udfordrede børn. Mange forældre opgiver, at søge nyt sfo tilbud, da det stresser deres børn, at rammerne ændres. Nogen forældre magter ikke endnu en kamp, med kommunen for hjælp til deres barn. Familierne er sårbare og pressede i forvejen. Udover at have et barn med handicap, er der måske søskende og et job de også gerne vil passe. Med de nye besparelser, kommer der uro igen – for hvordan skal hverdagen nu hænge sammen.
Vores børn socialiseres i i deres tilbud efter skole. De er sammen med venner i trygge rammer og med kendte voksne. De fratages nu den mulighed, fordi spf bliver til sfo. Mange af de her børn kan ofte ikke selvstændigt deltage i foreningsliv, tage på legeaftaler mv. efter skole – Så ligestilling “kære” kommune. Hvor henne?

Jeg er bekymret for min søns fremtid. Jeg har forståelse for, der skal spares i kommunen – men det bider sig selv i halen, det de har gang i nu. Om få år, vil der være en stor gruppe inaktive sårbare unge med særlige behov, der ikke kommer ud af døren. De mister selvtillid og udvikler angst, stress eller anden psykisk diagnose, hvordan skal de så bidrage til samfundet? Familier er gået i opløsning  og de penge kommunen troede de sparede, kommer til at koste dyrt. INGEN vælger at fødes med handicap og INGEN forældre ønsker, at deres barn er anderledes end andre. Det her er ikke ligestilling – men præcis det modsatte…

 

Hilsen Louise Rudolph

Agerbovej 28

8920 Randers NV