Under Regionshospitalet Randers gemmer der sig en helt speciel historie om sygehusene og deres remedier i Randers op gennem næsten 100 år

 

Det er egentligt et nødhospital – noget alle sygehuse skulle have under den kolde krig. Men da det ikke er sandsynligt at et nødhospital nogensinde kommer i brug besluttede daværende hospitalsdirektør i 80´erne Preben Deleuran, at der skulle åbnes et museum i lokalerne. Han fik samlet en masse effekter, men hans efterfølger syntes derimod ikke det var en god ide. Og ideen om et museum kom til at ligge stille – indtil direktøren atter blev udskiftet og så kom der skred i tingene. Musset kunne åbne første gang for offentligheden tilbage i 1994, og siden er der lige så stille kommet lidt flere effekter til.

“Vi har flere afdelinger – blandt andet en føde- og gynækologisk afdeling – intensiv – en patologisk og også ortopædkirurgisk afdeling – der er lige så stille blevet samlet ind gennem årene – og det kan da på nogle godt virke lidt makabert – især på børn”, siger Knud Larsen, der er en af de ti frivillige i museet.

Han har en fortid som reparatør i teknisk afdeling på sygehuset i Randers og sammen med pensionerede læger, portører og sygeplejersker passer han museet.

Randers sygehusmuseum rummer en omfattende samling af instrumenter og apparatur, der har været brugt på Randers-sygehusene gennem de sidste 100 år. Museet kan i år fejre 25 års jubilæum.

På museet vises små videofilm om nye operationsmetoder, medicinfremstilling, laboratoriearbejde, sygehusets indvielse i 1954 m.v. Museet har en stor samling af gamle fotos, lavet af sygehusets egne fotografer. Og portrætter af alle hospitalets direktører frem til i dag, hvor han hedder Jonas Dahl.

Her findes tegninger fra 1919 af planerne over det nye sygehus – der dog først blev en realitet i 1954, på grund af de to verdenskrige.

Museet holder traditionen tro åbent hus i Randers Festuge – i år er det tirsdag 13. august fra kl.  10 til 17.

 

Fødende kvinde

Gennem årene er der blevet samlet forskellige remedier fra blandt andet også praktiserende læger – næste rekvisit er en vægt fra praktiserende læge Lager her i Randers. Men også enkelte ting er indsamlet fra sygehusene i Aarhus.

“Men tingene er fortrinsvis fra sygehusene i Randers – det bestræber vi os på at holde på den måde”, siger Ole Primby, der har været portør på sygehuset i Randers.

Der er lignende små samlinger i Herning og Holstebro, men denne lukker snart ned sammen med sygehuset, når supersygehuset i Gødstrup ved Herning åbner. Og så er der et medicinsk museum i København og et sygeplejemuseum i Kolding.

Sygehusmuseet i Randers har vel nok landets største samling af historiske effekter fra et sygehus.

“Vi havde en flok fra den medicinske forening Gaia på besøg, som var rundt i Danmark for at besøge de forskellige museer. Og de sagde, at vi var det største museum, de havde besøgt”, siger Knud Larsen, og er med rette stolt af samlingen.

Derfor var det også nødvendigt for nogle år siden at indkøbe gladmontre til nogle af de mange effekter, for ellers ville de forsvinde.

Blandt effekterne tæller et ægte skelet af en rygsøjle med hofteskåle fra en fødende kvinde – i hofteskålen ligger et babykranie.

“Det er lidt makabert, og vi ved ikke rigtig, hvor den stammer fra. Men den er skænket af læge Hans Böe, og den passer godt i samlingen”, fortæller Knud Larsen.

Skelettet kan ses i forbindelse med fødeafdelingen, hvor der også vises en fødselsfilm.

“Når vi har de unge piger inde, og de ser filmen udbryder de altid – “jeg skal aldrig have børn””, griner Ole Primby.

Ja, sådan er det vel, de fleste unge piger tænker.

 

En af landets bedste

På Regionshospitalet har arbejdet en af landets dygtigste ortopædkirurger. Torben Ejsing var på hospitalet fra 1975-1996 og hans hustru har indtalt en video med en hofteoperation, der vises på museet. Han var noget bramfri, fortæller Knud Larsen.

“Han kunne godt finde på at sige til en patient, at hvis han havde været en hest, skulle  han skydes”, griner han.

Han lavede en operation på en pige i Randers, der ikke var særlig høj. Hendes lårknogler blev brækket og der blev sat skruer på, som hun selv skulle justere på ind imellem. Til sidst var hun 150 cm høj, og det var målet.

“Det blev der også fortalt om i hele landet”, husker Ole Primby.

Torben Ejsing fandt også ud af, at hvis man satte strøm på begge sider af et brud ved hjælp af skruer og elektroder, ville bruddet hele meget hurtigere. Men han tog desværre ikke patent på det – det gjorde japanerne derimod.

 

Et besøg værd

Randers Sygehus havde før i tiden landets største apotek. Det var dengang apotekerne selv lavede alt deres medicin. Randers servicerede faktisk hele Jylland og Fyn. Apoteksafdelingen er også at finde på museet, hvor der vises, hvordan man fremstillede og vejede medicinen af. Ligesom laboratorieafdelingen med både gammeldags  og nutidige laboratoriearbejde.

Og så er der tandlægen. Han har altid været at finde på sygehuset og er det stadigvæk.

“Det kan være psykisk syge, handicappede eller udviklingshæmmede, der har tandlægeskræk – dem sætter man stadig under narkose – som man altid har gjort”.

Museet gemmer på ikke så få eksemplarer af hofte- og fingerled – der ligesom førhen i dag bliver opereret ind i patienter. Ja faktisk kan man udskifte stort set alt i et menneske. Undtaget hjernen.

“Men det kommer”, griner Ole Primby.

Patologisk afdeling, hvor man analyserer prøver af for eksempel kræftknuder og obduktion af afdøde, gemmer på en helt speciel vægt. Den kan veje helt ned til tiendedel milligram – faktisk kan den veje en underskrift. Vægtens anvendelse kan demonstreres ved at veje et stykke hvidt papir og dernæst samme papir forsynet med en underskrift. Underskriften viser sig at være 0,8 milligram i våd tilstand. Et øjeblik efter er blækket tørt, dvs en del af vandet er fordampet og så vejer underskriften kun 0,3 milligram.

Og så har sygehuset i Randers haft en imponerende maskinpark – her blev opfundet ting som andre hospitaler var misundelige på.

Museet kan meget vel være et besøg værd, hvis man interesserer sig for udviklingen i samfundet de sidste 100 år. Avisen kan godt afsløre, at der er sket en hel del – blandt andet er der nu sterilt i en operationsstue – det var der i hvert fald ikke før i tiden. Et billede viser en operation, hvor personalet står omkring patienten uden beskyttelse for hverken mund eller næse – og rummet ligner øjensynligt et helt almindelig rum – dog med en kæmpe lampe.

Museet har åbent de to første tirsdage i måneden fra kl. 14-17 og ellers efter aftale.

“Vi har mange der kommer forbi udenfor åbningstiden – for man kan bestille en rundvisning – så der er både ældreforeninger og skoleklasser. Men det skal være de store klasser, for det kan virke lidt barbarisk på de små”, siger Knud Larsen.

Der er indgang fra Skovlyvej – de to første tirsdage i måneden fra kl. 14.00.