I 2018 var der 286 børn mellem 6-17 år, der kom til skade i trafikken, og 10 børn i samme aldersgruppe, der mistede livet på vejene, viser tal fra Vejdirektoratet.

Derfor er Randers Kommune, Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden i de kommende uger massivt til stede med kampagnen “Børn på vej” på mange af landets skoleveje, da tusindvis af børn nu igen kommer ud i trafikken, hvor de går eller cykler til og fra skole og fritidsaktiviteter.

Kampagnens budskab til bilisterne er: Sænk farten, vær ekstra opmærksom og vis hensyn.

Det skriver Randers Kommune på sin hjemmeside.