Ved første øjekast er kalken i Dalbyover Kalkgrav blot en hvid, ensformig masse, men tager man den i nærmere eftersyn, opdager man, at den er fuld af liv

 

Ganske vist ikke af den levende slags, men fossile spor af det liv, der blev levet på bunden af et forhistorisk hav for mere end 60 mio. år siden.

Dalbyover Kalkgrav er en mindre råstofgrav, der ligger lige syd for Dalbyover mellem Randers og Hadsund. I kalkgraven, der ejes af Østjysk Kalkleje, er der brudt kalk på stedet siden 1928 – først med håndkraft og nu ved hjælp af maskiner. Kalken anvendes til jordforbedringer i landbruget.

Dalbyover Kalkgrav er omkring 20 meter dyb og dækker et tre hektar stort område, hvor Vinstrupvej krydser Stadionvej. Den kalk der ligger i graven, var engang aflejringer på bunden af et hav ca. der, hvor det nordlige Italien befinder sig i dag. Gennem millioner af år blev døde alger med skeletter af kalk aflejret på bunden af havet, og laget blev med tiden presset godt sammen.

 

Engang et forhistorisk hav
Bevægelser i de underliggende kontinentalplader betød, at det store kontinent, som havet dengang var en del af, med tiden flyttede sig nordpå og endte som det, vi i dag kender som Danmark. Siden kom og gik istiderne, flyttede rundt på aflejringerne og aflejrede nyt materiale ovenpå kalken.

Mange af de dyr, der levede i det forhistoriske hav, er for længst borte. Mange af dem ved vi intet om, hverken deres liv eller udseende. Heldigvis er nogle af dyrene bevaret for eftertiden som fossiler. Og især en bestemt type søpindsvin – Echinocorys sulcatus – kan du finde i Dalbyover Kalkgrav i rige mængder.

Når du først har fundet et fossil, går det nemt at finde flere – og før du får set dig om, er der gået langt tid med at lege fossiljæger. Man kan ikke undgå at blive betaget af at stå med et fuldstændig identisk aftryk af et dyr, der levede for 65 millioner år siden.

 

Tordensten i vindueskarmen
Fossile søpindsvin blev i gamle dage kaldt “Tordensten”. Man mente, at den hårde stenkerne var skabt ved et lynnedslag, og at stenene desuden var magiske. Da lynet ikke rammer samme sted to gange, lagde man dem i vindueskarmen som beskyttelse. Fossile søpindsvin findes også mange gange som gravgaver i oldtidens grave – især grave fra jernalderen.

Fossiler er rester eller spor efter fortidens dyr og planter. Ordet fossil betyder ”Organismer fra forhistorisk tid der er gravet op af jorden”.

De fossiler du oftest finder i Dalbyover Kalkgrav er søpindsvin, men efter lidt søgen kan du også være heldig at finde stilke fra søliljer, fossile gravegange og muslingeskaller.

En sølilje er ikke en blomst, men et dyr af arten pighuder, som også tæller søpindsvin og søstjerner. Søliljens stilk kunne blive op mod 1 meter lang og var fæstnet på havbunden. Der findes i dag kun én type sølilje i de danske farvande.

 

Find dine egne fossiler
Fossiljagt er en spændende aktivitet for hele familien. Du er velkommen til at samle mindre mængder til eget brug. Husk blot at færdes forsigtigt på bunkerne i bunden af graven, da der let opstår skred i det løse materiale.

Materiale, som du ikke vil beholde, bør lægges tilbage, hvor du fandt det, da sten i de forkerte omgivelser kan give fejlfortolkninger af områdets geologi.

Husk at få alle ting med dig fra råstofgraven. Glemte ting kan ødelægge kalkgravens maskiner.

Særligt sjældne eller unikke fossiler, såkaldte ”danekræ”, er beskyttet af loven og skal afleveres til f. eks. Naturhistorisk Museum, Århus.

 

Regler for færdsel i Dalbyover Kalkgrav
Adgang er tilladt i dagtimerne alle dage, hele året.
Vær ansvarsbevidst og hold afstand til arbejdende maskiner.
Følg altid retningslinjer fra de folk, der arbejder i kalkgraven.
Færdsel langs kanten ovenfor graven er ikke tilladt.
Pas på: Overliggende jordlag kan skride og styrte ned i kalkgraven.
Gå ikke under lodrette skrænter og grav ikke efter fossiler her.
Lad aldrig børn færdes alene eller uden opsyn i kalkgraven.
Hunde må ikke medtages.
Al færdsel sker på eget ansvar

 

 

Fakta: Området omkring Dalbyover og ned mod de flade strandenge ved Sødring er stærkt kuperet og jordbundsforholdene meget forskelligartede. Her findes alle typer jordbund lige fra sandjord over humusjord til lerjord. Vældige kræfter har i istiderne skubbet jorden rundt og har sammen med de underliggende salthorste presset undergrundens kalk op til jordoverfladen. Flere steder dækkes kalken kun af et tyndt jordlag.