På mandag starter endnu et hold lærerstuderende på VIAs uddannelsesstation i Randers.

Og der er stadig ledige pladser, oplyser uddannelsesleder Henrik Lundsted Nielsen.

Ifølge uddannelseslederen skal man dog være hurtig, hvis man skal nå at starte sammen med det nye hold her i august.

– Man skal hurtigst muligt kontakte en studievejleder eller søge en af de ledige pladser på VIAs hjemmeside. Vi optager løbende nye studerende i løbet af de næste par uger,” siger Henrik Lundsted Nielsen.