En ny mobilitetspolitik er lige nu til høring på kommunens hjemmeside. Den handler om den kollektive såvel som den private trafik, og så skal den kigge fremad
Politikken omhandler emner som kollektiv trafik, cykel- og gang-trafik, biltrafik, samspil mellem trafikarter og havnen.
Forslaget til den nye politik udspringer af byrådets vision ”Vi tør gå nye veje” og de seks politiske målsætninger, som knytter sig til visionen.
Visionen og målsætningerne danner rammen for en række politikker, der omsætter visionen til handling og sætter retning på, hvad man som kommune stræber efter, og hvad der vil opnås. Mobilitetspolitikken er en af disse og berører fire af de seks politiske målsætninger, nemlig Byen til Vandet, Attraktiv bosætningskommune, Attraktiv erhvervskommune og Grøn og bæredygtig udvikling.
I Mobilitetspolitikken opstiller kommunen forslag til, hvordan vi kan sikre en god fremkommelighed for trafikken, samtidig med at vi vil forbedre samspillet mellem de forskellige transportformer. Fremtiden skal fokusere på de transportformer, som belaster miljøet mindst.
Som et gennemgående tema for alle fem indsatsområder skal der tænkes tilgængelighed ind for alle borgere – også dem med handicap eller gangbesvær, slår kommunen fast.
Kollektiv trafik
Den kollektive trafik er en vigtig brik i transportudbuddet i kommunen. Bustrafikken skal i videst muligt omfang tilrettelægges, så alle bysamfund i kommunen serviceres ud fra en minimumsstandard, afhængig af byens størrelse.
Bustrafikken skal gøres mere attraktiv, ved at der arbejdes med prispolitik, frekvens og sammenhæng i bussystemet. Hvor der er mange pendlere, skal der oprettes direkte ruter, og hvor der er færre pendlere, skal der arbejdes med flexbus for at give mulighed for flere afgange.
Men Frank Nørgaard forstår godt hvis borgerne i landdistrikterne føler sig svigtet.
“Men det nytter ikke noget, at der køre store dieselbusser uden passagerer ude på landet – det bliver vi nødt til at kigge på”, siger han.
Men han forstår godt at mange familier vælger en ekstra bil.
“Når et månedskort koster det samme, som det koster at drifte en lille bil, så forstår man jo godt prioriteringen”, siger han.
Han kaster skylden over på hele Letbaneprojektet i Aarhus, der har drænet Midttrafik.
Den nye kollektive trafikplan, blev behandlet politisk i første halvdel af i år.
Den kollektive trafikplan vil danne baggrund for et nyt bybusnet i Randers by og skal samtidig være med til at definere det fremtidige serviceniveau i byen men også i landdistrikterne.
Busserne skal prioriteres frem for den øvrige trafik på vejnettet.
Letbane
En vigtig del af den fremtidige kollektive trafikbetjening i den østjyske region er den letbane, der er under etablering i disse år. I 2017 åbnede 1. etape af letbanen i Aarhus på strækningen fra Aarhus H via Skejby til Lystrup. Denne etape skaber forbindelse med de eksisterende jernbaner til Odder og Grenå. Herefter forventes de næste etaper af letbanen at blive etableret mod Brabrand og Hinnerup.
På sigt er det ønskeligt, at der etableres yderligere etaper, blandt andet til Randers.
Men den tror Frank Nørgaard ikke på.
“Jeg ser det som meget lidt sandsynligt, at vi får en letbane til Randers. Jeg er i hvert fald ikke fortaler for den – den er for dyr og for bøvlet. For det første er den ingen toiletter og det gør en lang rejse fra Randers til Aarhus besværlig, for de der har problemer med at holde på vandet. Der er heller ingen toiletter ved ventestationerne – og så synes jeg, det er helt hen i vejret, at den ikke kan trække fulde vogne op ad Randersvej i regnvejr. Nej, det ser jeg ikke som sandsynligt”, siger han.
Han ser hellere, at man kigger på alternative busser som for eksempel kører på brint.
“Udviklingsudvalget var på tur til Malmø i foråret, og der så vi busser, der kørte på gummihjul og var eldrevne – det synes jeg er smartere end en letbane, som mange er så utilfredse med og som koster millarder”, siger formanden for Teknik- og Miljøudvalget.
Cykel og gangtrafik
Den politiske målsætning om en attraktiv bosætningskommune samt en grøn og bæredygtig udvikling kan understøttes af gode rammer for cyklister og gående.
Manglende motion i hverdagen er en medvirkende årsag til, at en stigende andel af befolkningen er overvægtig og til deraf følgende livsstilssygdomme. Samtidig har mængden af biler på vejene været i konstant stigning siden 1970’erne. Desuden er den voksende mængde biltrafik en medvirkende årsag til de klimaforandringer, vi står overfor i disse år.
“Ved at gøre cykling, gang og løb til en integreret del af borgernes transportvaner og dermed reducere brug af bilen som transportmiddel, kan vi komme disse forskellige udfordringer i møde”, skriver kommunen i mobilitetspolitikken.
Hvis cykling skal udgøre et reelt alternativ til bil og bus, skal det være nemt at være cyklist. Det betyder, at der skal være gode og sammenhængende cykelveje uden forhindringer, sikre cykel- og gangstier til skole- og sportsfaciliteter, oplyste stier hvor det er nødvendigt, samt bycykler.
Randers Kommune har igangsat mange initiativer – bl.a. Randers Cykelby, der er etableret nye stier, indført by- og pendlercykler og gennemført mange kampagner og arrangementer.
Men det stopper ikke her – man har planer om at understøtte, at cyklen bliver borgernes primære transportmiddel på alle ture under fem kilometer. Desuden skal børn være selvtransporterende.
Biltrafik
Der skal fortsat arbejdes på at udbygge vejnettet, så fremkommeligheden og kapaciteten på vejene opretholdes. Udbygning kan dog ikke stå alene. Der skal også arbejdes for at udnytte den eksisterende kapacitet smartere.
Den gældende infrastrukturplan for Randers Kommune trænger til at blive fornyet. Der er sket meget, siden planen blev udarbejdet. Så en ny skal laves. Men det bliver ikke i år, den bliver færdig, siger Frank Nørgaard:
“Den nye plan bliver dog igangsat i år og den handler om, hvordan vi får afviklet trafikken i byen, men også tværgående ud til oplandet – E45 trækker en del trafik, og vi vil gerne opgradere indfaldsvejene, der meget let bliver hullede. Måske skal vi helt friholde dem for den tunge trafik”, siger han.
Statsvejnettet er en vigtig del af det samlede vejnet i kommunen. Det er vigtigt, at staten udbygger den nationale del af vejnettet, så det er nemt at komme til og fra Randers. En opgradering af E45 i form af udvidelse til seks spor på strækningen fra Aarhus til Randers N har derfor høj prioritet. Ligesom der fortsat arbejdes for at etablere en ny krydsning af Gudenåen/Randers Fjord.
Parkering
Det er vigtigt med et tilstrækkeligt antal let tilgængelige parkeringspladser for at kunne tiltrække besøgende til byens forretninger. Det er også vigtigt for mange af byens indbyggere, at der er mulighed for at parkere en bil i nærheden af boligen.
“Vi vil udarbejde en parkeringsstrategi, hvor der blandt andet skal arbejdes med muligheder for at placere ny parkering, beboerparkering, vejvisning til de eksisterende parkeringsmuligheder og tilgængelighed hertil”, siger kommunen.
