Det gik galt for en 28-årig mand, da han i går morges forsøgte at flygte fra en patrulje, som han mødte på Århusvej i Randers.

Patruljen havde mistanke til, at knallerten var ulovlig og kørte op på siden af den 28-årige og gav tegn til, at han skulle stoppe. I stedet prøvede manden at undvige patruljevognen men endte med at køre ind i bilen, så han væltede.

Han blev efterfølgende anholdt og sigtet for flere forhold.

Blandt andet narkokørsel, oplyser politiet.