I går klokken 17 stoppede politiet en bil på Skolevej i Randers. Patruljen skønnede, at føreren var påvirket af euforiserende stoffer.

I forbindelse med den efterfølgende anholdelse mhp. udtagelse af en blodprøve blev den unge mand så ophidset, at han kaldte betjenten for ”Fucking Bums”.

Han kan nu, udover sigtelsen for kørsel i påvirket tilstand, se frem til en bøde for fornærmelig tiltale, oplyser politiet.