Hos det regionale spillested Turbinen i Randers er der handlet hurtigt efter at spillestedets musikansvarlige sagde op i sidste uge.

Den nye musikansvarlige er den 38-årige lokale musikjournalist, -forfatter og anmelder Michael Gonzalez.

Han skal stå i spidsen for Turbinens musikalske samarbejdsprojekter og relationer samt være med til at tegne spillestedets musikprogram.

Michael Gonzalez tilknyttes Turbinen på fuld tid i en freelance-stilling med start 1. september, oplyser Værket i en pressemeddelelse.