Landsforeningen Spor starter nu en satellitfunktion op i Randers.

Foreningen er for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndom og ungdom.

Spor arbejder for at synliggøre senfølger i form af foredrag og netværksmøder for voksne med senfølger.

Allerede den 19. september inviterer den nye forening til såkaldt Synlighedsdag i Kulturhuset.

Det bliver en temadag om senfølger – og med en både personlig og faglig indgangsvinkel til emnet.