En metodehåndbog i hvordan man hjælper unge i sårbare liv er netop udgivet fra Bysekretariatet – projektet MyWay har blandt andet hjulpet Sara

 

Håndbogen er blevet til på baggrund af en vellykket fireårig indsats for sårbare unge i Randers.

Mere end hver tiende ung i Danmark mistrives. De ender mellem to stole, for de er ikke syge nok til behandling eller raske nok til livet. De unge føler sig ofte sorteret fra, og de har behov for at styrke deres sociale kompetencer.

“Kunsten at håndtere sårbare ungdomsliv” viser nye veje til, hvordan MyWay kan supplere anden kommunal indsats i at hjælpe sårbare unge godt på vej ind i voksenlivet.

“Vi hører tit ordene “andre vil mig ikke”. Størstedelen af de unge, som har været med i MyWay, har været inde og ude af forskellige forløb, inden de kom he. Det er unge som har brug for en ny chance” , siger cand. pæd. i pædagogisk psykologi Tine Kolind-Bille.

En af de unge, der har fået hjælp gennem MyWay er 24-årige Sara. Hun følte sig alene og ensom.

“Jeg havde en tomhedsfornemmelse helt fysisk indeni – jeg havde det rigtig rigtig skidt. Derfor prøvede jeg også to gange at begå selvmord”, fortæller hun ærligt.

Men Randers havde en plan. Sara fik tildelt en U-vejleder som mente at MyWay var vejen frem for hende.

“Og til sidst sejrede jeg helt vildt, hvis man kan sige det sådan”, siger hun glad.

De to ungdomsforskere Jens Christian Nielsen og Helle Rabøl Hansen har skrevet bogen Metodehåndbogen “Kunsten at håndtere sårbare ungdomsliv” og evalueret MyWay projektet sammen med Bysekretariatet. Metoden har blandt andet hjulpet 24-årige Sara.

Håndbogen er blevet til på baggrund af en vellykket fireårig indsats for sårbare unge i Randers. Projektet kaldet MyWay har modtaget støttet fra VELUX FONDEN.

 

Flere unge i Danmark mistrives

Mere end hver tiende ung i Danmark mistrives. De er endt mellem to stole. Ikke “syge” nok til behandling eller “raske” nok til livet. De unge føler sig ofte sorteret fra, og de har behov for at styrke deres sociale kompetencer. Ofte har mobning sat dybe spor.

“Så mange unge af hver ungdomsårgang mistrives, og det bliver vi simpelt hen nødt til at tage alvorligt. Disse unge repræsenterer alle samfundslag, og de skal have mulighed for et godt ungdomsliv, en uddannelse og et job. Vi har ikke råd til – hverken menneskeligt eller samfundsøkonomisk – at tabe så mange unge” siger Louise Hou Kragh, der er leder af Bysekretariatet.

“Kunsten at håndtere sårbare ungdomsliv” viser nye veje til, hvordan MyWay kan supplere anden kommunal indsats i at hjælpe sårbare unge godt på vej ind i voksenlivet. Navnet MyWay er valgt for at markere, at her er en indsats, der tager deltagerens perspektiv.

“Det mindset og den metode, der ligger bag MyWay, vil vi gerne dele med andre professionelle. Det er netop den triade af indsatser, som beskrives nærmere i bogen ´Kunsten at håndtere sårbare ungdomsliv´, der har virket så effektfuldt overfor unge der mistrives” fortæller projektmedarbejder i MyWay Tine Kolind-Bille, cand. pæd. i pædagogisk psykologi.

“Vi hører tit ordene “andre vil mig ikke”. Størstedelen af de unge, som har været med i MyWay, har været inde og ude af forskellige forløb, inden de kom her. Det er typisk unge, som er endt på overførselsindkomst eller er frafaldstruede på en uddannelse. Unge som mangler at få fodfæste i livet og på arbejdsmarkedet – unge som har brug for en ny chance” fortsætter Tine Kolind-Bille.

MyWay er evalueret af de to forfattere til bogen Jens Christian Nielsen og Helle Rabøl Hansen og  har indtil nu haft deltagelse af ca. 150 unge 15-25-årige, som har været ramt af mistrivsel.

 

__________________________________________________________________________

 

Vanskelig tilværelse men hjælpen var nær

 

En af de unge, der har fået hjælp gennem MyWay er 24-årige Sara

 

Sara stammer fra det sydlige Østjylland og flyttede for halvandet år siden til Randers, da hun havde alt for mange problemer dels med sin mor, men også i form af manglende vennekreds, depression og angst. Derud over havde hun kun 9. klasse og ikke yderligere uddannelse.

“Jeg flyttede til Randers for halvandet år siden, for at starte på en frisk. Jeg håbede på at alting ville blive nemmere og så var jeg også længere fra min mor. Jeg kunne ikke selv komme ud af mine problemer”, fortæller Sara.

Hun følte sig alene og ensom.

“Jeg havde en tomhedsfornemmelse helt fysisk indeni – jeg havde det rigtig rigtig skidt. Derfor prøvede jeg også to gange at begå selvmord”, fortæller hun ærligt.

Hun prøvede – som andre piger gør – at tage en overdosis panodil, men nåede selv begge gange at fortryde og ringe 112.

“Jeg tænkte på mine mindre søskende, der betyder alt for mig. De skulle ikke udsættes for det her”.

Hun havde en overlevelsesmekanisme der gik i gang – og det var også den, der gik i gang, da hun valgte at flytte. De to gange hun var indlagt, kom hun direkte fra akutmodtagelsen til psykiatrisk afdeling, men udskrev i begge tilfælde sig selv.

“Jeg syntes jo ikke, jeg var lige så syg som de andre, så jeg følte ikke, jeg hørte til der. Men psyk henviste mig til psykolog i seks måneder og jeg fik antidepressiv, som for øvrigt ikke hjalp men kun gjorde at jeg tog 20 kilo på. Og så fik jeg det endnu dårligere, for jeg skulle også selv betale for psykologen”, siger hun med et skævt smil.

Sara oplever også at den psykolog, der er tilknyttet MyWay er mere forstående end hende hun gik ved i sin tidligere hjemby.

“Hun havde sådan et stopur, der tikkede og hun sad også og kiggede på det. Og lige på slaget da der var gået en halv time skulle jeg stoppe. Så jeg tænker lidt om hun i det hele taget var interesseret i at hjælpe mig eller om hun kun gjorde det for pengenes skyld”, fortæller Sara.

“Jeg stoppede med antidepressiv medicin fra en ene dag til den anden og fik ingen bivirkninger”.

 

Hjælpen er nær

Hun faldt dog ned i et sort hul igen, da hun flyttede til Randers, for nu skulle der opbygges en helt ny vennekreds og det er svært at være tilflytter til en helt fremmed by.

“Jeg valgte Randers for at være tæt på min far der bor på Djursland. Ham har jeg det rigtig godt med. Men Randers havde en plan. Sara fik tildelt en UU-vejleder og hun startede på Produktionshøjskolen, men faldt fra.  Der var dog andre veje for Sara mente UU-vejlederen og sådan kom Sara i forbindelse med MyWay.

“Dette har virket, fordi jeg både har fået enesamtaler og gruppesamtaler med andre unge der nok havde det ligesom mig – og det kunne være en vej ud”, fortæller hun og smiler.

Og hun kan smile i dag – hun er ovenpå og i fuld gang med en uddannelse.

“Det viste sig også, det tilbud var helt vildt godt. Jeg startede allerede dagen efter med en samtale heroppe. Fra at havde det rigtig skidt, da jeg startede kunne jeg mærke, at jeg fik det bedre og bedre for hver gang, jeg var af sted – altså to gange om ugen – jeg fik samtaler med både mentor og psykolog og gik her i fire måneder, og jeg fik noget med herfra hver gang, som jeg kunne bruge i hverdagen”, fortæller Sara glad.

“Og til sidst sejrede jeg helt vildt, hvis man kan sige det sådan. Jeg blev mere sikker på hvem jeg er og havde styrken til at starte en uddannelse og konfrontere min mor”, siger hun og stråler af glæde over sit nye liv.

I stedet for psykologer og antidepressionsmedicin klarer hun sig nu med mindfulness og meditation.

Hun har fået nye venner på forløbet og de mødes hver anden torsdag og spiller brætspil.

“Og så har mentorerne aldrig været mere end en telefonsamtale væk, også selv jeg var stoppet heroppe”, fortæller hun.

Sara er i dag flyttet udenfor Randers, så hun kan være endnu tættere på sin far.

Sara er et dæknavn, da hun ønsker at være anonym, men redaktionen kender hendes rigtige navn og identitet.

 

Billedtitel: Myway 1

 

Tekst: Mere end hver tiende ung i Danmark mistrives. De er endt mellem to stole. Ikke “syge” nok til behandling eller “raske” nok til livet. MyWay blev redningen for Sara. Modelfoto

 

_______________________________________________________________________

 

Må gerne udbredes

 

MyWay opstod da Tine Kolind-Bille og en tidligere kollega hver især arbejdede med sårbare unge i Randers. De oplevede begge at de unge mistrivedes – sad mellem to stole og ikke kunne leve det ungdomsliv man forventede af dem

 

Indtil MyWay kom i gang var der kun tilbud til de unge i privat regi og med individuel hjælp.

“Det gjorde at mange unge troede de var alene om at have det sådan – nu oplever vi, at de sidder i grupperne og siger at de troede det kun var dem, der havde det sådan, siger Tine Kolind-Bille.

De to kvinder gik til deres leder Louise Hou Kragh og ideen voksede derfra. MyWay blev etableret som metodeudviklingsprojekt og slutter 31. januar næste år. Der er altså kun et hold tilbage.

“De unge har en oprigtig forståelse for hinanden og har nogle at spejle sig i og sparre med. Det betyder noget når det ikke altid er en med en lang videregående uddannelse, der sidder og deler gode råd ud”, siger hun.

Der blev yderligere bygget videre på ideerne, så projektet blev som det er i dag.

“Det skulle gerne være det samme forløb alle kommer igennem, men med få justeringer hen ad vejen.

MyWay består af tre ben – mentor, psykolog, og gruppemøder – og så er det gratis for den unge.

 

Fordi det virker

Ungdomsforskerne har skrevet håndbogen efter at have fulgt udviklingsprojektet i tre år, fordi det gerne vil have at andre kommuner skal adoptere projektet. Håndbogen er gratis og lige til at gå til.

Gratis videndeling

Tine Kolind-Bille og Louise Hou Kragh håber på, at metodehåndbogen vil blive taget godt imod af andre, som arbejder med sårbare unge:

Bogen vil fra i dag være tilgængelig for alle, idet den kan downloades gratis som pdf fra både Randers Kommunes og Bysekretariatets hjemmeside.
“Jeg tror, at mange, som arbejder med unge, vil kunne have gavn af bogen. Ud over at være en metodehåndbog i MyWay-modellens tre ben: Mentorforløb, psykologsamtaler og gruppeforløb, er der øvelser og skabeloner, som vil kunne bruges i for eksempel en undervisningssammenhæng. ” siger Louise Hou Kragh og fortsætter:
“MyWays resultater fra Randers viser positive forandringer for de ca. 150 unge, der har gennemgået et forløb. Vi håber, at kendskabet til denne bog kan medvirke til at øge trivslen blandt unge i hele landet.”