To lokaliteter i Østjylland bliver hjemsted for solcelleparker, som den amerikanske it-gigant Google investerer i.

Det oplyser Google i en pressemeddelelse.

Solcelleparkerne placeres efter planen i Gimming ved Randers og ved Glesborg på Norddjursland.

De to lokale parker er en del af fem solcelleparker Google etablerer i Danmark.

De første tre parker ventes at være i drift i sommeren 2020, mens de sidste to følger til efteråret i 2020.

Virksomheden Better Energy skal stå for at opføre de to parker ved Glesborg og i Gimming.