Jobcenter Randers tilbyder nu social- og sundhedshjælperuddannelsen til dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Tilbuddet retter sig mod jobsøgende over 25 år, som gerne vil skifte til en branche, hvor der er gode job- og udviklingsmuligheder.

Uddannelsesinitiativet blev godkendt af byrådet tidligere i denne måned og er nu klar til at blive rullet ud. 16 borgere vil blive optaget på uddannelsen, som starter til januar.

De ledige, som bliver optaget, vil få voksenelevløn under hele forløbet.