Manden bag Randers Bygger – Erik Bo Andersen – byder endnu engang indenfor i typehuse, for at få flere til at flytte til Randers og også gerne Dronningborg

 

Det er tredje gang at interesserede kan få et færdigt hus at kigge på. Erik Bo Andersen lægger grund til og de fire typehus firmaer Milton, Eurodan, Vestergaard Huse og Hybel, har bygget så interesserede købere kan få et indblik i, hvad man kan forvente, hvis man vælger at slå sig ned netop her i kommunen.

“Vi har allerede nu en aftale om at gentage det næste år – og alle synes det er fantastisk at Randers er blevet en udstillingsby”, siger Erik Bo Andersen.

Lige nu er husene ved at blive færdiggjort og møbleret, så de står klar til weekenden, hvor udstillingen åbner søndag 29. september på Riddersporebakken fra kl. 14-16 i det nye kvarter i Dronningborg ud mod Tjærby.

 

Byggeboom

Siden udstillingerne startede for to år siden er grundsalget steget 300 procent og for Erik Bo Andersen er det også en succes.

“Men det skal også måles med at vi er inde i en god periode med lave renter og så er det nemt at finde egnede byggegrunde”, siger han og glæder sig over at hans firma er over budget.

Fra første åbningsdag for to år siden, har der været stigende besøgstal til udstillingerne, der løber et halvt år.

“Typehusfirmaerne fortæller også at Randers er en af de bedste byer at udstille i og jeg er glad for at jeg kan være med til at brande Randers som en god bosætningskommune”, siger Erik Bo Andersen.

Tilflyttede til byen er ikke lokalpatrioter som helst vil bo i enten Helsted, Vorup eller Kristrup så Erik Bo er glad for at han kan vise hvor attraktiv Dronningborg er for nytilflyttere.

“Men vi har da også mange her fra Randers der gerne vil bygge i Dronningborg, og det er jeg da glad for”, siger han.

Det er nogle af landets førende typehusfirmaer, der har bygget og udstiller på Riddersporebakken, og at rejse et hus til en udstilling betyder ikke noget, da de sagtens kan få dem solgt bagefter.

“Og så sælger de mange huse på sådan en udstilling, så pengene kommer ind igen.

Næste år kommer endnu et firma på i rækken af typehusfirmaer der bygger i Dronningborg.

“De bygger på fordelagtige vilkår, og jeg kan sige at det er win-win for alle parter”, fortæller Erik Bo andersen.

Udstillingen er åbent til og med 15. marts alle søndage med undtaget af de to søndage før jul og nytår.