Randers Cityforening fejrer på fredag 30 års jubilæum med Open By Night. Lis Juncher var den første citychef og blev valgt i et ansøgerfelt på seks personer – hun var eneste kvinde

 

“Det var seks herrer, der skulle ansætte mig, og jeg tror, det blev mig, fordi jeg havde været kredsformand for de Konservative og var vant til at have med medlemmer at gøre”, fortæller den nu 84-årige Lis Juncher.

Hun havde kontor i privaten i Hornbæk og fik beskeder via aktivitetschefen John Wullf, der havde til huse i SCS-Huset – det var før mobiltelefonerne blev udbredt. De fandtes godt nok, men var meget dyre og havde form som store klodser, og det skulle der ikke investeres i.

Hun husker den udfordring hun stod overfor med at skaffe flere medlemmer til foreningen.

“Randers Cityforening havde eksisteret et år før, jeg blev ansat. Men bestyrelsen var kommet frem til at de hellere måtte ansætte én, der kunne lave alt benarbejdet, for det havde de ikke selv tid til mere”, husker Lis Juncher.

Hun blev udstyret med en rød jakke, hvor der stod “Randers Cityforening” på og skulle uddele balloner og slik til børnene i gågaden.

Hun valgte at forlade sin stilling efter fire år, da ægtemanden blev alvorlig syg, og krævede pleje.

“Men jeg har jo fulgt med på sidelinjen, og jeg må sige at det går rigtig godt i dag. Mette Bræmer – den nye citychef gør det rigtig godt sammen med Anne Mette (Dych Olsen red.)”, siger Lis Juncher.

 

Kendt ansigt

Lis Juncher husker den udfordring hun stod overfor med at skaffe flere medlemmer til foreningen.

“Randers Cityforening havde eksisteret et år før, jeg blev ansat. Men bestyrelsen var kommet frem til at de hellere måtte ansætte én, der kunne lave alt benarbejdet, for det havde de ikke tid til mere selv”, husker Lis Juncher.

Hun blev udstyret med en rød jakke, hvor der stod “Randers Cityforening” på og skulle uddele balloner og slik til børnene i gågaden.

“Og så anskaffede vi os et storkekostume”, griner Lis Juncher.

“Men det skulle være én med lange ben, der skulle i den. For det har jeg absolut ikke. Så det blev en ung mand, og så gik vi ellers side om side rundt i gågaden og delte slik ud til børnene”, fortæller Lis Juncher.

Lis blev også kaldt Det Røde Lyn, fordi hun traskede byen tyndt med sin røde jakke.

“Men så var jeg også træt, når jeg kom hjem”, siger hun med et smil.

Hun fik dog astmatisk bronkitis, og det tro hun skyldes den megen dieselos fra bybusserne, der jo kørte på Østervold dengang.

I dag er hun 84 år og er ikke så mobil på grund af knogleskørhed. Det affødte dog en sjov lille historie, da hun en dag skulle køres til træning.

“Manden, der skulle køre mig, spurgte om ikke han havde set mig før – han mente han kendte mig”, fortæller Lis.

“Og så kom han i tanke om det, da han havde et billede derhjemme af mig og ham sammen. Det viser sig, at da han var helt ung arbejde han som ekspedient i en herretøjsforretning og blev årets ekspedient i City. Så vi fik taget et billede sammen. Det kunne han huske”, fortæller Lis muntert.

 

Lagkage og polemik

Det karakteristiske kostume er for længst lagt på hylden og cityforeningen tæller i dag to medarbejdere og 150 medlemmer.

Da Lis Juncher startede som Citychef, var der 40 medlemmer, og da hun stoppede efter fire år, var det tal vokset til 85.

“Den største udfordring dengang var nok at få medlemsbutikkerne til at have ensartede åbningstider. Det var der meget polemik omkring, og det tror jeg, stadig der er, så vidt jeg kan forstå. Men det er heller ikke nemt, når der er mange små butikker, der har begrænset med personale”, siger Lis Juncher.

Dengang i 1990 sloges midtbyen også med mange tomme butikker, men her 30 år efter er midtbyen langt fra død endnu.

Lis Juncher husker også, at hun selv mere eller mindre skulle definere sine opgaver, da hun startede som Citychef – så hun startede i det små med at besøge de mange butikker, der endnu ikke var medlemmer – netop for at fortælle dem om fordelene af et medlemskab.

“Men der var jo mange, der syntes kontingentet var for dyr, og hvad ville de egentlig få for de penge”, fortæller Lis.

For at få flere medlemmer besluttede hun sig efter det første år, at uddele små othellolagkager til de butikker, der endnu ikke var medlemmer –  bagning stod Bager Hvidberg for.

“Men så var der jo medlemmer, der syntes, at de jo skulle have en lagkage, fordi de var medlemmer, så der var flere der blev sure. Men det gav rigtig mange nye i cityforeningen”, husker Lis Juncher.

Dengang afholdt midtbyen lang lørdag med masser af aktiviteter i midtbyen – derud over var der blandt andet også høstmarked, hvor butikkerne pyntede deres udstillingsvinduer – I dag er hver lørdag jo lang, så der er kommet et andet tiltag – nemlig Open By Night. Her går det meste af city sammen og sørger for at der er underholdning rundt omkring i gågaderne og butikkerne holder længe åbnet med gode tilbud.

 

Forening i vækst

Randers Cityforening er en forening i vækst – flere og flere erhvervsdrivende i midtbyen har fået øjnene op for at fællesskabet har en effekt – stadig står nogle udenfor, men flere og flere ser sig som en del af fællesskabet, der hele tiden arbejder på at gøre midtbyen mere attraktiv.

“I dag er det vigtigt at differentierer sig på oplevelser byudvikling og oplevelser”, siger Citychef Mette Bræmer.

“Jo flere medlemmer jo større bliver effekten, af det vi laver og jo større events, kan vi lave”, pointerer hun.

Hun har været Citychef i fem år og hun har kun oplevet positive vinde mod cityforeningen. Hun arbejder fortsat på at få ikke-medlemmer ind i foreningen ved at fortælle dem om alle de fordele, der er ved at være med i fællesskabet og få gavn af det netværk, som foreningen også er.

Randers Cityforening har samarbejdet med kommunen om midtbystrategi, som netop er vedtaget og den skal nu implementeres.

“Vi har et rigtig godt samarbejde med kommunen, og vi arbejder hele tiden hen imod at få det bedste for midtbyen og de erhvervsdrivende”, siger Citychefen.

“Så vi arbejder hele tiden hen i mod det, der kan give værdig for vores medlemmer – altså øgede oplevelser og events i midtbyen og så skal byen hele tiden være tilgængelig”, siger hun.

Cityforeningen har længe kæmpet for at få en midtbystrategi og hun glæder sig over at det tætte samarbejde med kommunen endelig har båret frugt.

 

Svært at ensrette

Der har ad flere omgange været kritik af midtbyen for, at der ikke er åbent i butikkerne, når turisterne valfarter til byen – hovedsageligt i sommerperioden, men det er svært at ensrette noget sådan, når der er så mange forskellige brancher at tage hensyn til, mener Mette Bræmer.

“Vi har jo både klinikker, restauranter og butikker og det er svært at nå til enighed om faste åbningstider. Men vi arbejder på at midtbyen skal være tilgængelig og åbent 24/7”, siger hun.

Midtbyen skal som udgangspunkt altid være åben, men hun indrømmer også at man slet ikke er i mål endnu:

“Jeg tror, vi skal kigge lidt ud over det med åbningstiderne og så forsøge at gøre midtbyen attraktiv og tilgængelig ved at skabe events og gøre den attraktiv med flere forskønnelser også”, siger citychefen.

 

 

Udstilling 30 år

I forbindelse med jubilæet udstilles de gamle arkiver i Sct. Mortens Gade nr. 4. Her er der åbent kl. 12-22 med gamle Cityaviser, arkiver og ting fra foreningens tid.

I Torvegade kan man opleve piger fra Planum Kids danse, Randers Pigegarde sørger for musik i gaderne og Blæseorkesteret Søndermarken spiller hele showet i gang kl. 17.00 på Rådhustorvet.

Sanger Michael Hausted giver koncert på Rådhustorvet, hvor der også er kolde Thor øl og Danmarks måske største kagemand. Kl. 20.00 afholdes der kagespisningskonkurrence i Houmeden. Hvor fem kageelskere kan konkurrere i at spise en fødselsdags lagekage hurtigst.

 

Program:

Kl. 10.00-22.00 – Vær med i den store Jubilæums bogstavsjagt, få kuponen i Byrge Sørensen – Fest & hobby

Kl. 10.00            – Gratis rundstykker i Houmeden (Så længe lager haves)

Kl. 10.00-22.00 – Udstilling om Randers City Forening igennem tiderne i Sct. Mortens Gade nr. 4

Kl. 10.00-22.00 –  Mød Bilhuset Haldrup i bunden af Østervold og se de nyeste biler

Kl. 16.00-19.00 – Cirkus Skole ved Sct. Mortens Kirke

Kl. 17.00            – Gratis kagemand på Rådhustorvet

Kl. 17.00-17.30 – Danseopvisning med Planum Kids i bunden af Torvegade

Kl. 17.00-20.00 – Få smagsprøver på Thor fra Thor lastbilen på Rådhustorvet (så længe lager haves)

Kl. 17.00-18.00 – Blæseorkesteret Søndermarken giver koncert rundt i byen

Kl. 17.00-19.00 – Gratis Bingo i Houmeden

Kl. 17.30-20.30 – Michael Hausted på Rådhustorvet

Kl. 18.00-19.00 – Oplev Randers Pigegarde give koncert rundt i byen

Kl. 18.00-22.00 – Få taget et sjovt minde i Photoboothen i Brødregade

Kl. 19.00-20.00 – Mød Kamliska folket fra Kastali’a rundt i gaderne

Kl. 19.30-20.00 – Randers Cheerleaders giver show i bunden af Torvegade

Kl. 20.00           – Kagekonkurrence i Houmeden