I efterårsferien kan alle børn komme med Billie på “Trick or Treat”, når Bilka inviterer til Halloweenfest tirsdag 15. oktober

 

Tirsdag 15. oktober åbner Bilka dørene for en (u)hyggelig Halloweenfest. Billie tager børnene med på “Trick or Treat”, hvor de skal rundt til fem sjove og skræmmende poster. Børnene skal se Pågen Vanilla Monstre, igennem en spøgelsestunnel, røre ved klamme ting i en kasse og meget mere sjov med Billie. Ved hver post får børnene fyldt deres ulvepose op med godter.

“Billie og Bilkas medarbejdere gør altid rigtig meget ud af denne event, hvor der pyntes op med den helt rigtige Halloween stemning. Så vi håber at se mange udklædte børn til eventen, hvor også forældrene kan få inspiration til sjove Halloween-aktiviteter, de kan lave derhjemme,” siger Nicki Stougaard, eventansvarlig i Bilka.

Det kræver tilmelding at deltage i “Billies Halloweenfest”. Tilmeldingen er åbnet, og man kan tilmelde sig rundturen enten klokken 13, 14 eller 15.

 

Nu også i Danmark – og Bilka

“Trick og Treat” kan på dansk oversættes til “Slik eller ballade”. Det er den amerikanske pendant til Allehelgensaften. Sagnet går på, at alle hekse, genfærd og mørkets magter er løse denne aften. Der blev derfor stillet lækkerier ud for at glæde dem. De amerikanske børn klæder sig uhyggeligt ud og går fra hus til hus og tigger om slik. Denne tradition ses mere og mere i Danmark – og også i Bilka, hvor børnene går fra post til post i stedet for fra dør til dør.