Natten til i dag skete der et færdselsuheld nord for Randers.

En 37-årig mandlig bilist kom kørende ad Højsletvej, da han angiveligt faldt i søvn bag rattet, hvorefter han kørte direkte ind i et træ. Bilen blev totalskadet, men den 37-årige slap umiddelbart uden skader.

Han blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven ved at være faldet i søvn under kørslen, oplyser politiet.