Par, der venter første barn, kan nu selv sammensætte deres fødselsforberedelse på Regionshospitalet Randers. Det sker ved online booking, hvor parret vælger de moduler i forberedelsen, der passer dem, og som gør dem begge klar til fødslen og den første tid med baby.

Det kan ske på bookingsiden Randersbaby.dk.

– Vi har valgt at dele fødselsforberedelsen op i selvstændige moduler, da det giver den kommende familie mulighed for selv at planlægge et forløb, der passer parrets hverdag. Nu kan de vælge, hvilken undervisning de ønsker, og hvornår de ønsker den. siger chefjordemoder Lone Neumann.

I næste uge starter de første hold, der selv har sammensat deres forløb.