Har du set en mand kun iført en enkelt sko løbe fra Skanderborggade i Randers natten til i dag, så vil politiet gerne høre fra dig.

Klokken 3.00 fik politiet en anmeldelse fra et bageri på gaden, der fortalte, at en mand havde kastet en flise igennem en rude i butikken. Gerningsmanden blev opdaget af en ansat, der løb efter manden, som ikke nåede at stjæle noget. Under flugten tabte manden sin ene sko – en sort Nike med hvide såler.

Eventuelle oplysninger i sagen til politiet via tlf. 114.