Det var 17. gang i streg, at Randers FC ikke lykkedes med at slå FC Midtjylland i superliga-regi, da klubben mandag aften tabte 1-2.

Tiden skal nemlig spoles helt tilbage til 2012 for at finde den seneste Randers-sejr over FC Midtjylland i Superligaen, men det er der helt naturlige forklaringer på, mener træner Thomas Thomasberg.

– Det er jo logisk. Midtjyllands budget og spillere er så langt over vores, at det er naturligt, at vi kan komme ind i en dårlig stime mod et hold som Midtjylland.

– Men selvfølgelig er vi da kede af, at den negative stime er så stor, konstaterer Thomasberg.