En 34-årig kvinde blev i går anholdt og sigtet for bedrageri, efter hun havde forsøgt at snyde sig til billigere varer i en børnetøjsbutik på Marsvej i Randers.

Den 34-årige byttede rundt på prismærkerne på forskellige varer, hvorefter hun gik til kassen og forsøgte at få en kjole og en trøje billigere end den reelle pris.

Personalet opdagede dog tricket og tilkaldte politiet, som efterfølgende tog kvinden med på politistationen.