Politikerne i Randers er kommet et skridt videre, når det gælder spørgsmålet om placeringen af en ny busterminal i Randers.

Et flertal i Udviklingsudvalget har godkendt at der arbejdes videre med en konkretisering af en ny såkaldt kompakt busterminal med busgade placeret ved Dytmærsken med afsæt i scenarie B.

Dette scenarie er det eneste af de tre, der er undersøgt, hvor det er muligt at opnå samme driftsøkonomi uden væsentlige reduktioner i omfanget af buskørslen.

Løsningen vil medføre at parkeringspladserne ved Trangstræde inddrages til busterminal.

De to andre muligheder, der er undersøgt vil give meromkostninger på henholdsvis 8,9 og 6,5 millioner kroner.

Sagen er nu sendt i byrådet.