Randers FC er videre til kvartfinalerne i den danske pokalturnering.

Det står klart, efter at superligaholdet i aftes vandt 2-0 over Viby IF, der til dagligt spiller i Danmarksserien.

Viby havde egentlig fordel af hjemmebane, men klubben råder ikke over et lysanlæg og ønskede ikke at spille kampen tidligt om eftermiddagen, så opgøret var blevet rykket til Randers.

Ud over de to mål bød kampen også på to udvisninger.