”Det er en alvorlig forbrydelse at røve tilfældige mennesker på gaden, ligegyldigt hvor mange penge det lykkedes at slippe væk med”. Sådan siger anklager Steffen Dam Andersen efter en usædvanlig dom ved retten i Randers.

Her er to unge mænd på 17 og 18 år idømt ni måneders ubetinget fængsel for et gaderøveri mod to 20-årige mænd den 1. september i Randers, hvor udbyttet blev 63 kroner.

Ud over fængselsstraffen blev den 18-årige, der er tyrkisk statsborger, udvist af landet med et indrejseforbud på seks år.